1893-04-27

St. Hvededag 1893

Stakkels lille Pimse, hvor jeg blev ked af det! Tak Adis for hendes Meddelelse. De har da begravet den i Haven? Dette Kort og dette Billede må Adis have til Tak for Alhed (ø) osv? – nr. [ulæseligt]
Kære Alhed!

Jeg vil forudskikke den Bemærkning, at dette Brev er beregnet på hele Huset, jeg retter det til dig, dels fordi jeg mener, at vi bør ære dig en Smule nu, du er væk, og dels fordi jeg synes, det vilde være en skam, om du ikke direkte skal have Beretningen om vore sidste Meriter, siden du rejste, de ere jo ikke mange, naturligvis, men noget er der jo al Tid. Det var med tilbørlig blødende Hjærte, at jeg gik forbi Banegården den Morgen, du skulde rejse, da Toget var gået, vandrede din trofaste Skare til Nationals Kafé, hvor de drak Kaffe i Anledning af, at de havde snydt for Perronbilletten, sikken en Blødagtighed, på Sjov Kl. 9 Fm. – Vi savnede dig jo naturligvis, men du ved jo, at man har ikke stor Tid til at ”savne” à propos, din Sæk har du vel ikke modtaget, (den står inde i Sovekammeret) først i går fik jeg (- eller rettere stjal jeg) Tid til at pakke og samle og skille alt det Skidteri; det tog en grusom Tid, vil jeg sige dig. Midt som jeg gik og ruppede, ringede det, og Md. Carlsen lukkede Carl Rump ind, han vilde gøre Visit og spørge, om han og Søsteren måtte komme om Aftnen. Men Skæbnen og Foreningen vilde det anderledes hvorom senere.
Den Aften, du rejste, var vi til Brandes; lille Th. fulgte med hjem og hentede sig (?) en Forkølelse. Det
3 var Jammerskade, at du ikke hørte dette sidste Foredrag, det var aldeles brillant, meget interessant. Om Lørdagen rejste Johanne til Sverige, og om Aftnen var jeg sammen med Marie og Th. Lange til Bygmester Solness. Jeg havde desværre ikke læst Stykket, det vilde have lettet det, men jeg blev desværre allerede inden første Akts Slutning aldeles udmattet, jeg synes, det er ganske sjælden anstrængende at se, hver Replik har så megen Betydning og giver sådanne Indtryk, at man virkelig bliver ganske til Rotterne deraf. Stykket selv synes jeg, der er meget brillant og kønt i, men jeg synes, at Udførelsen er skandaløs, afskyelig; jeg kunde ikke døje Fru Hennings og fik Kvalme af E Poulsen; fru Eckardt synes jeg bedst om.
4 Søndag Formiddag ilede jeg ud af Ka [”Ka” overstreget] den tomme Kafé så snart det var muligt og vendte først tilbage om Aftnen med Johanne. Jeg var først i Vartov, derfra skulde jeg til frokost hos Thora; Eliten fulgte mig om ad Søerne; hos Thora var det en rigtig morsom, hyggelig Formiddag; Fru Møller født Valerius var der og bad mig hilse Mor, når vi skrev, hun var livlig og sød. Tante Mis kom også, hun er utrolig irriterende. Da jeg gik derfra, skulde jeg ud til Sperlings til Middag, men da jeg var meget tidlig på det, vilde jeg stikke op i Læssøegade at se til Thorvald, der var temmelig dårlig af Halshistorie. Men på Vejen mødte jeg Læssøerne ÷ Laders og Th. samt Thomas og hans Søster Astrid; de slæbte mig så med på den fri, hvor vi gik til jeg skulde af Sted.
[Resten af brevet mangler]

[Indsat nederst s. 2 i forlængelse af sagen om forkølelsen:] Hun mener: og hentede sig en Forkølelse her(?) for at det var sig selv han hentede den til behøver hun min Sandten ikke at sætte Spørgsmålstegn ved.