1962-02-08

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
8/2. 62
62
Fru Joh. Warberg Larsen
Bjørnhøj
pr. Kjerteminde.
Fyen.
8/12-99. Bibbe

[Skrevet på kuvertens bagside:]
A Warberg Müller
Bakkevej 10
Hareskov.
[label fra Landsforeningen mod børnelammelse; polio]

[I brevet:]
Hareskov, 8’ febr. 1962.

Kære lille Junge!
Tak for brev og indlæg (baronen) som hermed returneres. Glæd dig til hans besøg, han er aldeles henrivende, jeg kan ligefrem længes efter at skulle besøge ham til sommer.
Du skrev til mig, at du ville låne mig præstens tale over Las, den ville jeg gerne læse, er han pastor (bisp) Holms efterfølger?
Ja, Junge, i flere måder er det skidt at blive gammel, tab af hørelse, tab af hukommelse, lige kedelige at undvære. Men tænk, hvis vi ingen børn havde – ingen korporlig forbindelse med fremtiden – så var den gal! – Dit brev bar præg af en vis mismod; mon du ikke har det som jeg, at januar og februar er béske måneder med lavt lufttryk i sindet. Jeg synes de er rædselsfulde, når der ikke lige netop sker noget, når man skal et sted hen, eller når èn kommer, men helt overladt til sig selv er det tungt at bære, så er dagligdagens totale ensomhed ufremkommelig. Jeg straffes grusomt for mit livs dovenskab, andre har jo så meget at næbbe med, strikkepinde, potteplanter, rengøring etc. Mine resourcer er ene og alene at skrive og at læse – måtte øjnene slå til! Først om aftenen bliver dagen et himmerig – når lampen tændes, gardinerne trækkes for, så er det den gode bogs time, og ceruttens. Den dårlige samvittighed, fordi man ikke gør en masse ”nyttigt”, slumrer ind, det livsalige velvære melder sig. Jeg har snart indhentet hvad jeg i så mange år forsømte, skønlitteraturen, i årevis blev der kun tid til fagbøgerne. Nu har jeg altid to i gang om dagen, en ”skøn..” om eftm. til sengetid, derpå en ”fag”…. på sengen til hen ad midnat. For tiden gennemgår jeg for femte gang det store værk om Apokalypsen og nu da alt deri forstås bedre, er det en sand henrykkelse at læse om alle de sære ting i Bibelen, hvis mening efterhånden dages for en. I første omgang forstår det tænkende menneske jo ikke et hak (en præst skrev engang om Apokalypsen ”det tåbelige vås.”) og så – væk med det hele, vi tror da ikke på det pjat: men hvis skæbnen fører èn til forklarelsens bjerg, hvad oplever man ikke da! Grandiose sammenhænge, der kalder på alle åndsevner og man ”henrykkes i ånden.”
Men nu må jeg hellere besvare dine spørgsmål. Jeg sætter ofte et kryds i dit brev, hvor noget skal besvares. Rasmus Peter, vores barndoms tro lege- og arbejdskammerat. Han var søn af Stine og Jens ”Dalberg” - faren mentes at være uægte søn af en sådan, men man kaldte ham ikke ved navnet til ham selv, så blev han rasende, han hed Rasmussen, og de boede i det nu forsvundne ”Frydenlund” oppe ved skoven. Før boede Rasmus kusk der, han rejste med kone, børn og den gamle bedstemor, Juliane, til Amerika – men det husker du måske?

2)
Så det var ikke vores Rasmus Peter, hvis død du så annonceret. Han blev i øvrigt en ”fin” mand i Odense, lejlighed med W.C. – da den gamle mor besøgte familien, fortalte hun siden, at ”når vi sku på lokum var det på en fin terrin, og så blev vi skulde u’” skyllet [”skyllet” indsat over linjen], hvilket gjorde hende så rædselslagen, at hun vist aldrig gentog besøget.
Du skriver om alt det jeg spurgte dig om angående Las’ begravelse ….. ”hvor skulle jeg vide det fra?” Jeg studsede lidt, for du må da få alt at vide fra Bibbe. Hils hende endelig!
Nu skal du så høre en stor begivenhed herfra! Ib og Janna flytter til Skagen, hvor de er ved at få ordnet de sidste papirer med staten, som ejede huset. Jeg fik det først at vide af Axel Beck, der besøgte mig kort før jul, han havde mødt Janna på Strøget og hun fortalte det, men han måtte ikke sige det til nogen, da det ikke var helt afgjort endnu, mig havde de ikke villet allarmere, da de vidste, hvilket chok der ville blive. Jae – jeg blegnede og hviskede. ”så dør jeg”, men tog mig da sammen i en fart, så egoistisk har man ikke lov at være. Janna kom næste dag og vi snakkede hele Planen igennem. Sagen er, at de ikke kan leve af det de får for glassene – de må jo afgive 30% af hvert stykke glas, og forretningerne køber ikke, hvis prisen forhøjes. Deroppe vil de leve af den enorme strøm af rige turister, have en lille kunsthandel sammen med glassene (jeg skal evt. op og hjælpe i butikken) – Huset ligger ude på Grenen (hvor de alle kommer), et godt og velholdt hus med lejlighed også ovenpå, den vil de leje ud. De har været oppe og se på det i efterårsferien. Bagsværd huset lejer de ud – stuen måske til Ibs 25 årige søn Poul med kone, det ovenpå kan også udlejes – hvis det så ikke går i Skagen, kan de da vende tilbage. Huset koster 61.000 – det har alle moderne osv. Men Janna har endnu 10.000 af faderarven, og huset i Bagsværd skal omprioriteres, det giver jo kontanter. – Lige nu ringede jeg til Janna, der er lidt vrøvl endnu, men jeg håber da af hele mit hjerte for dem, at sagen går i orden.
Naturligvis betyder det for mig en stor omvæltning og et slemt savn, men – trøstede jeg mig med en dag – det var dog værre, hvis de gled til Kanada! Derefter var Grenen kun et svip fra Hareskov. Riber var her i søndags – til em. kaffe kl 3, middag 6, afrejse 10, dejligt besøg. Han havde i jeg tror 20 år været feriegæst hos sin gifte søster i Skagen, kendte godt huset på Grenen, sagde at der boede mange storartede mennesker i Skagen by, som de nok lærte at kende, så vinteren ikke behøvede at blive ensom – roste alt i høje toner – så gid de nu får det.
Tusinde hilsner fra din
Dis