Fynboerne
1941-03-14
Sender
Johanne Christine Larsen
Recipient
Astrid Warberg-Goldschmidt
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
15’ Marts 41
(krydset mit)
Fru Astrid Warberg Larsen
Bakkevej 12.
Hareskov St
6-6-03.
19/3-2000
Bibbe – Kerteminde.
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St.
[I brevet:]
Lindøgaard 14de Marts 41.
Kæreste lille Dis!
Tænk dig, jeg er løbet vild i det med vort Brevskriveri, jeg kan ikke huske, hvem der skylder hvem, men jeg har faktisk ikke et eneste Brev liggende, hvor på der ikke staar ”besvaret”; jeg kunde maaske en Gang forsømme at skrive ”bsv” men omvendt kan jeg dog ikke tænke mig. Men der var netop Oprydning i Skuffen med Papirer – synes jeg da jeg kan huske mulig har mit Brev fra dig forvildet sig indimellem og bleven brændt. Mulig gaar vi altsaa begge og venter Svar! Hvis det er mig, der skylder, maa du altsaa undskylde den lange Tavshed. Det var bedre end hvis din Tavshed skyldes Sygdom. Hvordan det nu end forholder sig, sender jeg dig nu et lille Livstegn. Er det dog ikke bedaarende med det spæde Foraar, vi har faaet; men tænke sig, at man raaber Hurra for Vintergækker midt i Marts Maaned! Fjorden er endnu fuldstændig isfyldt; Fiskerne længes og spejder efter aabent Vand; det har været en lang død Tid for dem med 0 i Fortjeneste. Vi har nogle Bekendte – ja Venner – blandt Fiskerne; de havde forleden hugget Hul i Isen – alen-tyk – og fanget til et Par Retter Fisk, til dem selv – og os! Gave forstaas der; det var Aalekvabber, som jeg elsker. Navnet er grimt, men Fisken god. Kender du den? de har grønne Ben og kan minde ganske lidt om Aal. Det var grumme sødt af dem, det er to Brødre, de har lige mistet deres gamle Mor; hende var jeg gode Venner med og fik virkelig sat igennem mens hun endnu kunde færdes lidt, at hun kom her til Kaffe en Sommereftermiddag, blev hentet i Jumber og kørt hjem igen. Det havde været en vidunderlig Oplevelse for hende, kunde vi forstaa bag efter. Hvor er det godt, at man af og til faar den Slags sat igennem; det er jo kun at overvinde sin Træghed. Det var sidste Gang, jeg saa hende, siden har vi begge haft travlt med at være syge.
Du har ikke hørt, at Bibbe er ved at søge ind i Sygeplejen; hun har helst ikke villet tale om det, men efterhaanden ved saa mange det. Det er saa vanskeligt, fordi hun er bleven over
2
30 Aar og det er Maksimum; hun har sendt Bunker af Ansøgninger, men stadig Afslag. Nu staar den paa Odder Sygehus – c. 3 Mil Syd for Aarhus; hun fik Svar fra Oversygepl. der, at hun vilde godt gøre en Undtagelse med Bibbe (for Alderen) men at hun var i Underhandling med en anden; men mulig - - . Bibbe tilbragte en hel Dag eller mere med at faa samlet Papirer og Anbefalinger og Lægeattester; Dr. Lankjær skrev en flot Attest for Sundhed (!), og det gjorde han, fordi han er overbevist om, at hvis Bibbe kommer i Gang med et Arbejde, som kan fange hele hendes Interesse, saa vil hun komme over sin Nerve-svaghed. Jeg er af samme Mening og det har jeg været længe. I hvert Fald kan det jo prøves; hvis Kræfterne saa ikke slaar til, er hun jo ikke værre stillet end før. Vi har været og er meget optaget af dette, og jeg glæder mig usigelig for min søde Bi, at hun har Haab om en Livsstilling og noget, som kan fylde hendes Liv. Skønt jeg jo ikke er hylevorn, har hun dog måttet ide ved at gaa og se paa mine Lidelser, der er jo pokker til Forskel, hvis det er ens Mor, der lider eller om det er fremmede Mennesker; ogsaa det tror jeg har forhalet hendes Nervesygdom. Bare hin tager sin Medecin, er hun saa at sige rask, men det er jo lidt ilde saadan altid at tage Medecin.
Agraren tager nu til Sygehuset i Kjerteminde og faar Diabhesmen-Behandling, hver anden Dag han gaar begge Ture, men kommer af og til op at køre. Med mig gaar det vistnok fremad, men det er jo saa langsomt. Dr. Fly var her for at Par Dage siden; jeg spurgte ham, om han troede, jeg kunde komme til at gaa om et Aar. Han sagde ja, men jeg synes ikke, der var videre Overbevisning i det. Men en Gang naar det sig vel.
Elle har jeg endnu ikke set, jeg haaber paa Søndag, hvis det gode Vejr holder sig. Jeg gaar og er ængstelig for Tante Else; hun er saa svag og Nina har ikke ringet længe; jeg har ringet dem op, men de svarede ikke; de har jo ikke Pige. Det er gærne Nina, der ringer hertil, for det koster mig 25 Øre at ringe dertil; de derimod kan ringe over hele Fyen.
Ja, saa maa du altsaa undskylde, hvis du gaar og venter paa Brev fra mig; jeg har nylig skrevet en Del andre Breve, deraf Forvirringen. Bare dette nu træffer Jer raske og i god Orden. Der var meget at skrive om, hvis man skulde komme ind paa Krig og de Forhold. Det er infamt. En Tysker har sagt til en Mand her i Omegnen:
[Skrevet langs venstre kant s. 4:]
” I kommer til at æde Rotter før vi.” Hvor er de modbydelige.
[Skrevet på hovedet øverst s. 4:]
Hils Axel og Janna. Tusinde Hilsner til dig selv fra din Junge.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Lars Lankjær Mikkelsen
Adolph Larsen
Axel Müller
Ellen Sawyer
Janna Schou
Karen Warberg
Marie Warberg
Laura Warberg Petersen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0627
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura/Bibbe Warberg Petersen