Fynboerne
1921-06-22
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kæreste Lavsi!
Hermed en Del Post! Tak for Dit Jubilæumsbrev i Efterm. Jeg ringer i Aften, ringede ogsaa i Aftes uden Resultat, tænkte ikke paa det var Søndag. – Christine, Elle og jeg skal i Klubben i Aften til Neumann Oplæsning, vi venter gl. Mand til Aftensmad først. – Det var rigtig morsomt hos Kancelliets forleden Aften, det er egentlig aldeles kosteligt som det har vendt sig, de er ovenud elskværdige imod os, og Laurentius siger, de er begejstrede for os! Houmark var der og jeg talte en hel Del med ham, han er meget elskværdig og tiltalende, synes jeg. Han telefonerede i Dag, om han maa komme op sidst i Ugen, naar han har faaet sit nye Skuespil færdigt og læse det højt for os, - Hvor er det morsomt med Træsnittene til Göteborg Musæum, det var pænt af Nordström at skrive det. – Hermed et lille Billede, som Laurentius har taget i Drivhuset, jeg tror ikke, jeg fik noget ud af Hyacinterne, skønt jeg sled vældig i det, nu maa jeg se at faa fat paa et andet. – Jeg er meget spændt paa Din Forkølelse, bare nu Vejret maa blive stille og godt, Barometret er jo højt men det er ikke videre fint i Dag.
1000 Hilsner fra os alle 3 Din A.
Facts
PDFDa
Brevet er udateret. Det må være svar på det "Jubilæumsbrev", som Johannes Larsen skrev 21. juni 1921, og hvori han fortalte, at det i dag var 23 år siden, at han første gang så Alhed i Svanninge.
- Holm
Christian Houmark
Victor Neumann
Karl Nordström
Ellen Sawyer
Christine Swane
Carl Christian Swendsen
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Alhed Larsen har kæmpet med et billede af hyacinter.
Johannes Larsen har muligvis solgt nogle træsnit til Göteborg Museum.