1899-1902

Min egen kære Dreng!
Jeg slap lykkelig og vel fra min Odensetur i Gaar, drak Rødvin og spiste Appelsiner hos Onkel Syberg, besørgede Ærinder, drak The sammen med Christine i Elevatoren, hvor jeg ikke har været siden vores Bryllupsdag, vi sad ved det samme Bord og snakkede om Lars Christian. Christine tog med hjem i Aftes, hun kunde ikke undvære Kesse længere. – Hvor jeg savner Dig min Dreng, jeg har været saa nedtrykt i Aftes, at jeg slet ikke kunde snakke op og fortælle om mine Oplevelser i Odense. – Jeg vilde have skreven et langt Brev til Dig, var saa oplagt, men nu kom Onkel Amst. og lille Nete spadserende, og saa maa jeg tage med Mor i Stedet for Far over til Hans Rasmussens. – De skulde køre lige som Amst. kom. Stakkels Amst han græder og er saa fortvivlet, hun er værre end nogensinde, og han kunde ikke holde det ud længere men maatte over og beklage sig lidt til Far og Mor! – Har Du det godt? Du kan tro jeg savner én, der kan hviske lidt sødt til mig! Nu er Vognen der! 1000 Millioner Hilsner
Din egen Alhed.