1926-10-21

[På kuvertens forside:]
3
Mrs. J. L. Brønsted
Bishop St. 106
New Haven
Conn.
U.S.A.

[På kuvertens bagside:]
Return to: Sawyer - Kjerteminde, Denmark

[I brevet:]
21/10 - 26 Kjerteminde
Kære lille Lugge!
Tak for dit Kort fra Niagara. Det fryder mig stadig ubeskriveligt, at du synes saa godt om Amerikanerne. Det er som om Nulle - jeg mener Eastman - faar Oprejsning der i gennem. Naar jeg følte noget fra or ["ra" overstreget; "or" indsat over linjen] Amerika, var det jo paa en Maade via ham, - jeg oplevede paa en mærkelig Maade - intuitivt - hans Fornemmelse og synes jeg har oplevet hans Barndom og Ungdom, - ja endog hans Forfædres, - de strænge, stærke [ulæseligt ord] England Puritanere. Naar alt det, som var hans Rod og Oprindelse blev haanet og uforstaaet, saa syntes jeg det var Eastman selv! Og saa kan du nok forstaa, at det er en uhyre Tilfredsstillelse naar du kan lide noget af det. - Det tog mig flere Aar og lære at forstaa, men jeg er jo ogsaa saa dum, - eller var, - for jeg siger med Dr. Bichel at det er dejligt at mærke, at man bliver klogere Aar for Aar. Men Lugge, jeg tror virkelig at jeg paa de 13 Aar jeg boede derovre, naaede langt i Forstaaelse, den dybe Gennemtrængende Forstaaelse af New England. Gud skal vide, der var nok at irritere sig over, men "tout comprendre, cè serat tout pardonner" - (undskyld Stavefæjl) Mit Billede af Forfædrenes Skikkelser og Liv og Gærning ["og Gærning" indsat over linjen] var saa levende, at det hjalp til at opfatte Efterkommerne mere retfærdigt, end de fleste Indvandrere ellers gør det. [ellers gør det" indsat over linjen] Dernæst kunde jeg skjælne el. ane hvor der var Overfaldsskade paa Samfundslivet. Mulig en Del af mine "Opfattelser" var indbildte, - men ogsaa mulig at en Del var Intuition. - Jeg læste jo med stor Iver Landets Historie - John Fiske var den bedste. Kan du ikke faa dem fra et "library" - der maa vel være et Carnegie i Nærheden, - det synes jeg altid, der var. Det Fiske ["Fiske" indsat over linjen] er efter min Mening glimrende Bøger. Og Lugge faa dem paa "library" til at anbefale dig Bøger, som karakteriserer Befolkningen i New England. Jeg ved nok at Conn. ikke er New England, - men du kan godt ["godt" indsat over linjen] for min Skyld sætte dig lidt særlig ind i alt det New E. ["New E. indsat over linjen] Jeg kan ikke huske Forfatternes Navne Mange af dem er maaske lidt barnlige og for en Europæer lidt sødladne, - men det er det samme, - de hjælper til at levendegøre Billedet af Folket. Jeg er dog en Torsk til at huske. - Der var en som bl.a. skrev "Timothys Quest" - en Dame, - hun har mange smaa fine Fortællinger om Landboerne. Og det er jo paa Landet og i de smaa Landsbysamfund, at man finder de rene Typer. Mornine prællede alt jo af paa, - Hatt ligesaa, - han saa i Amerikanerne mest kun Indianerforfølgere. Junge var der for kort og kom ligesom forkert ind paa det hele, - Billy jo noget ufordøjelig - aandelig talt. - Lugge, læs ogsaa Mark Twains "Huckleberry Finn ["II" indsat over linjen] og Tom Sawyer. ["I"] indsat over linjen] (T.S. først.) Huckleberry er den bedste. Jeg kan ikke se andet end at den er glimrende Literatur. Denne Færd ned af Missisipi paa Tømmerflaaden sammen med Negeren Sam er virkelig en af mine store Oplevelser paa Literaturens Omraade. Men hvor er jeg blevet haanet for min Smag her til Lands.
Naa, du synes maaske at jeg maa hellere fortælle lidt om Danmark, end fordybe mig i Amerika. Men du forstaar nok, at jeg er meget optaget af at du er der. Gid du kunde se East Andover og lade Thompsons vise dig vores Hus. Men det er jo noget afsides naturligvis. -
Ja, hvad er der her. - Nu er det Efteraar og Bladene er faldne ude i min lille Have, men der kan endnu plukkes en Del Lathyrus og Petunia og Reseda og Georginer. Jeg har faaet mine brune Chenille-Vintergardiner op, - som Mor ordnede for mig i fjor, - de luner og hygger umaadeligt. Her er yndigt og jeg er mere end nogensinde forelsket i mit lille "komplette" Hus. Af Begivenheder: Thøgers nye Digtsamling, som hedder "Søndengalm" er udkommet. Det er altsammen Digte fra og om Italien. Jeg spejder efter Anmeldelser. De betegner afgjort et Vendepunkt i hans Produktion, og jeg er spændt paa, hvad Side, man mener han er vendt til. Det er en Fornyelse, det er der ikke Tvivl om. - Lille Muse og Lille rejste d. 21 Sept. det var et slemt Savn, - men det er saa morsomt at tænke paa, at de har været her og at de hyggede sig her. Gr. tog 5 Pund paa af min gode Mad!! Thøger var her og hilse paa dem paa Hjemrejse fra Aakjærfest og gamle Gr. og jeg kørte ham i Bil til Jelling hvor han saa tog Toget. Mon jeg dog ikke har skrevet det. - Vi var ved Faarup Sø, som vi ogsaa var ved. - Lugge, vi har en "tysk Aften." Her er nemlig en delvis indfødt ung Lærer ved Skolen, som giver private Timer ogsaa. En livlig, energisk ung Mand. Klassen bestaar af Skolebestyreren, Junge og mig. Desværre synes jeg at Skolebestyreren er meget tykhovedet, - han træder og stamper i hvert sølle Akkusativ og Dativ. Han kalder det Grundighed, men jeg kalder det Tykhovedethed. Saadan kan man jo se lidt forskelligt paa det. Havde vi Enetimer, skulde jeg blive som en Indfødt i Vinter, - det siger den unge Mand selv. - Men Skoleb. haler jo tlbage. Han laver jo ogsaa en Pærevælling af hver Sætning ved at blande Engelsk i det, - og er selvf. stolt af det (det er de altid). Jeg synes det er saa morsomt at Junge er med. Hun er min Gæst i Timen d.v.s. jeg forærer hende hendes Andel. Ellers vilde hun ikke være med, - hun ofrer jo intet paa sig selv. Hveranden Gang er det her og hveranden Gang hos Skoleb. og saa drikker vi Kaffe bagefter. Det er saa fornøjeligt. -
Nu er Lases kommet hjem fra Båxhult. Alhed var saa rask da hun kom og har haft det glimrende deroppe, - men saa snart hun kommer hjem, er det jo knap saa godt. Og saa kan du tænke dig, - da de havde været hjemme en Uge rejste de til Jagt paa Orelund og Torbenfeldt og kom hjem i Aftes og idag ligger Alhed. Der var isnende koldt og hun frøs saa grænseløst og det kan hun jo ikke taale. - Hun vidste det i Forvejen, men syntes, hun var nødt til at tage med for Las's Skyld. Og nu er hun jo saa bitter paa ham. Der er jo Ting, vi grovere Naturer ikke forstaar. Hun kunde da sige "Fanneme, nej jeg vil ikke med" Det er da en daarlig Tjeneste at gøre ham, at føje ham og rejse med, - og saa være færdig at æde ham af Arrigskab bagefter. Las er jo nu en Gang en Klodsmajor med hendes Sygdom. - Swane er der i denne Tid. Kjeld Tutein er nu fast ansat som Gamles Hushjælp. De er meget glade ved ham og det er en stor Ting for Gamle. - Dede var her i Søndags et lille Svip. Han valgte sa en af de gamle slebne Karafler [tegning indsat] hjemme fra samt Tinbægeret du ved, som Mor altid havde paa Bordet. Og Minna fik det grønne Shawl. Vi fulgte ham til Middelfart - Gamle i sin Bil, - og i Hotel Middelfarts gamle Vinstue - en sjov Kælder nød vi en [indsat i venstre margen s. 6; på højkant:] Flaske Portvin til 12 Kr, som Dede gav. I ser vel at Lut er bleven gift med Hais! - Min nye Fortælling er nu færdig Se S. I (se S. X) ["(se S. X)" overstreget] 2
[Indsat i venstre margen s. 2; på højkant:] Thøger fik M.S. og skriver, at han har læst den med "Interesse og Fornøjelse", - men det kan ikke nytte noget. Jeg vil gærne vide, hvad [Indsat i venstre margen s. 3; på højkant:] der er skidt og hvad der er godt (om der er noget). Den hedder "Aaen" og vores Aa er en af Hovedpersonerne, saa du kan forstaa, at [Indsat i venstre margen s. 4; på højkant:] jeg har forsøgt at udtrykke noget af min Følelse for det dyrebareste, vi har. Hvis jeg var gammeldags og senti- (fort. Side 6) [Indsat i venstre margen s. 6; på højkant:] mental saa skulde der være Dedikation, saadan: "Til lille Muk som jeg har oplevet Aaen sammen med." Men saadan noget nøjes man med at tænke nu omstunder, - og det kan jo for saa vidt være lige saa godt. [Indsat i venstre margen s. 1; på højkant:] Jeg skal sende dig den saa snart den er maskinskrevet, - og saa vil jeg gærne have en lidt indgaaende Kritik fra dig.