Menu

Fynboerne

1924 marts

Sender

Johan Larsen

Recipient

Andreas Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Puf.

Tak for det dejlige Etui du har givet mig til min Pibe, jeg blev meget glad baade for det og Indholdet kan du tro. Jeg havde i det hele taget en rar Dag i Søndags og Lørdags. Hubert og jeg fik Lov at rejse ind med 1 Toget Lørdag Em. fordi vi skulde op at se Fars Udstilling. Jeg var sammen med Klavs hele Aftenen og Natten. Jeg sov hos ham og vi kom først i Seng Kl 5. Jeg tror vi havde [det] ulige morsommere end hvis vi var gaaet til Bal hos Trylle. Han selv var ikke kommet hjem og saa vidt jeg har kunnet forstaa paa Brincher og andre der var med, skal det have været temmelig kedeligt. Klavs og jeg var oppe hos Woldbye i et Par Timer. Jeg skal hilse fra ham. Paa min Fødselsdag spiste jeg Frokost paa Paladstheatret sammen med Far og Mor, dernæst gik vi til Tante Ugle hvor vi havde det hyggeligt i nogle Timer. Saa spiste vi en fin lille Middag i Paraplyen. Østers (1 Dus pr. p.) Porter. Tournedeau, Is, Madeira, Kaffe og Cigar. Tilslut var vi i Paladsteathret hvor vi saa Carpentin og nogle morsomme Tegnefilm af Storm. – Det var en dejlig Æblekasse du sendte og Sandkagen er superb. Du maa hilse Pigerne og takke og komplimentere dem for den. Du skal dog vogte dig for at sige at den var superb. Det sagde Hansen forleden til en af Pigerne her om noget der smagte ham godt. Hun blev meget fornærmet og svarede at det kunde hun vel ikke gøre ved. Jeg glæder mig meget til at komme hjem til Paaske. Der er jo kun 3 Uger til nu.
Hils Tante Elle og tak hende mange Gange for Bogen og sig hende at jeg glæder mig meget til at se hvordan Otto Gelsted oversætter. Jeg har desværre ikke faaet Tid til at læse den endnu saa jeg kan ikke give min Kendelse. Jeg har 2 gjorte og en ugjort Stil liggende paa mit Bord, som alle skal afleveres i Morgen. Til Lørdag og Søn [”Søn” overstreget] har jeg ogsaa Stile. Det er et Sliderliv. Gudskelov det snart er forbi. Det forekommer mig at Oljetøjet laa paa en Stol der stod ved [”ved” overstreget] i vaskehuset ved den Radiator der er til højre naar du staar med Ryggen til Vinduet.

Hils Møllerens og alle hvem du ser.
Mange Hilsner fra
Lysse

Undskyld Papiret. Jeg har ikke andet.

Facts

PDF
Letter

Da

Johan Larsen går stadig i skole (Birkerød Kostskole), men det er snart slut. Han blev student i 1924. Der er tre uger til påske, så brevet må være skrevet i marts. Johan havde fødselsdag 27. februar, og han takker i brevet for fødselsdagsgaver og fortæller, hvordan dagen forløb.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv