Efterår 1900

Tirsdag

Lille, go’e Larsi!
Vi savner Dig ganske frygtelig. Jeg spurgte mange Gange i Gaar lille Puf, hvor hans Far var og han pegede med sin velbekendte Snøften hen mod Døren. Han var vældig sød i Gaar, gik flere Gange og legede saa stille og sødt oppe hos mig. – De passe ellers baade ham og mig rigtig godt, de har vel tænkt, det behøvedes ikke, naar Du var her. Dis har gjort Hovedrent heroppe i Dag, saa her ser rigtig fint ud! Sikken et yndigt Vejr det er, jeg ligger for aabent Vindue. – Nu glæder jeg mig meget til at høre fra Dig, hvordan det hele stod til, da Du kom hjem, hvordan de alle har det, hvordan der saa ud inde hos os selv, Haven, Hønsene og det hele. Jag haaber da ikke Sengklæderne var klamme? – Du rejser vel ikke til København med det samme? Jeg skulde jo være hos Onkel Syberg imens og faa mine Tænder gjort færdige. – Fru Mogensen var her ogsaa i Gaar med Nødder og Pærer til mig. – Jeg savner Dig ellers skrækkeligt, min kære Dreng. Vi maa ikke lave det saadan, at vi ikke er sammen i Vinter, det var altfor skrækkeligt. Tror Du ikke nok, Du kan finde Dig i mine Klager og Plagerier, jeg ved godt, jeg plager Dig forfærdelig, men til Foraaret skal jeg nok blive vældig flink, bare vi var saa vidt, ikke?
Nu maa jeg slutte, Dis gaar op til Hillerslev med dette, vi sov til Kl. 10, saa jeg fik det ikke med Posten. Jeg er meget spændt paa, om Du saa fik noget til Kleis. Hils dem alle mange Gange ogsaa Mejers. 1000 Hilsner til Dig selv, min egen Dreng.