1905-09-30

Malmø, 30te Sept 1905.
(På Smertenslejet)

Kære Junge! først må jeg bemærke, at mit Leje kun i uegentlig Forstand kan kaldes Smertens – eftersom jeg i Dag har det fuldstændig godt – og har haft i mange Dage – i Morgen Søndag d 1st Okt er det 14 Dage siden min Datter fødtes – og i Morgen skal jeg op for første Gang – og glæder mig mægtigt – næsten mest, at jeg så selv kan få Lov at tumle med hende – jeg er så jaloux hver Gang Fru Nilsson pusler hende; så ligger det lille Nus og er aller dejligst – hun nyder at blive vasket og klædt – ligger og smågrynter med store forbavsede Øjne – imens hun ustandselig laver små rykvise Bevægelser med Arme og Ben – og mens det lille Ansigt idelig skifter Udtryk – Hun bliver Alfred op af Dage – ser allerede lige så god ud som han; og jeg er så glad over, at det altså bliver en lille Jødepige – det er så kunstigt, at man - selv Christen – kan præstere et Barn af en helt anden Race, hun er ganske mørk – langt Hår! – og hendes Øjne ser ud til at ville blive brune (alle Jøder jo blåøjede) – og hun vejede Gudhjælpemig – 9 Pund nøgen ved sin Fødsel – jeg har fra mere end en Side i den Anledning fået Forespørgsel om, hvor jeg da havde hende – for jeg var skam ikke så rædsom tyk – og jeg forblev lettilbens til det sidste – Dagen før, jeg blev syg, var jeg en lang Spadseretur gennem Parkerne – flere Timer – og jeg gik netop så godt den Dag, at jeg flere Gange tænkte på, hvor let det i Grunden var at skulle have en Lille. Dette var om Fredagen – Lørdag Morgen blev jeg syg – men det er sandt – jeg skrev jo et Barselsbrev til Dig, så Du kender jo Forhistorien; så kom Natten til Søndag – og den var noget pinsom Junge; de virkede så ”depraverende” alle de Smerter, fordi jeg var uendelig træt og søvnig, men så snart jeg var lige ved at sove, så kom en Ve – jeg sov 2-3 Gange 5 x 10 Min ad Gangen – ellers Piner hele Natten. Kl. 6 om Morgenen kom Solen strålende ind i Stuerne – og Gud hvor var det oplivende! nu var jo den lange Nat forbi – det var Søndag – og inden Aften måtte vel Runden være løst - og så blev jo Barnet et Søndagsbarn! – så tog Pinerne fat igen – og Mor og Fru N. begyndte forfra – hele Natten. havde de skiftedes til at sidde hos mig – jeg måtte bestemt have en i Hånden – og den Hånd knuskede jeg (i Tavshed), hver Gang Veen kom.
Nå – Kl 11 om Formd. skikkede de Bud efter Lægen, Dr. Kørner. Han havde været her Aftenen forud, men gik igen med den Besked, at alt var normalt – og vilde nok være overstået ud på Natten! Da han nu atter fik Bud, kom han øjeblikkelig – med Taske og Tænger – og Skidt og Møg. Rensede sig en halv Time med 7 forskellige Børster (jeg havde den usaligske Lyst til at spørge, om han ikke havde vasket sig i 14 Dage) – så undersøgte han mig – skønt jeg bad om at blive fri – for de havde jo undersøgt flere Gange - af deres
[Herefter mangler resten af brevet].