Fynboerne
7. Jul. 1927
Op kl. 7. 7 Juli. 
Mens jeg klæder mig paa ban
ker Konen paa Døren, Kaffen 
er serveret. Der er i dag 
Syltetøj ovenpaa Smørret 
paa Julekagen. Gaar udenfor 
og tegner en Byge over 
Goðalandsjökul. 
Saa kommer Ragnar Ás
geirsson og henter mig. Jeg 
pakker det nødvendigste i 
Rygsækken og tager mine Gum
mistøvler og Regnfrakken paa. 
Han bærer Rygsækkene, jeg kan 
ikke slippe den fordømte 
Forkølelse jeg fik paa Þing
vellir bliver forpustet og 
svedig og fryser naar jeg sidder 
*13b
Stille vi gaar hen til Múla
kot forbi flere smaa 
Fosser og kort før Gaarden 
kommer vi til en større 
der hedder Gluggafoss, fordi 
den kommer ud af en 
Hule med 3 Huller
for Øjeblikket kommer 
den kun fra det midterste 
Hul og falder lodret ned i 
et rundt Bassin og 
fortsætter derfra ud i Þverá 
Múlakot er 2 mindre Gaar
de der ligger klods op ad hinanden
berømt for Haven der er 
enestaaende paa Island. 
Lige overfor i en Kløft i 
Eyjafjall øst for Gaarden 
Mörk gror der en Røn 
som skal være saa mæg
tigt et Træ at det søger sin 
lige i Skandinavien, under 
den har Konen her for 30
Aar siden taget nogle
*14a
Planter der nu er Træer og sen
ere er der plantet flere saa
at Haven er en hel lille 
Rønnelund men der er ogsaa 
fuldt af Blomster. Venusvogn 
omtrent saa høje som mig 
saa jeg troede det var Ridderspore 
og en Masse andre Stau
der. Vi faar først Kaffe med 
Kager og Pandekager. Saa 
Oksekød og Sovs og Kartofler 
og Skyr og saa kommer 
Bonden med Hestene. 
Jeg er lidt benovet, da jeg 
ikke har været paa Hesteryg 
siden jeg red ud til Skjold 
Tang i Nyborg. De fortæller 
at de har sørget for en særlig 
rolig og paalidelig Hest og 
vi sidder op og rider. Det g
aar helt godt, men 
den jeg rider har ondt 
ved at følge de andre navnlig i Gang og Resul
*14b
tatet er at jeg maa trave 
dobbelt saa meget som de 
andre. Jeg beundrer især 
den Hest Bonden rider 
den er betydelig mere leven
de end de andre. Bon
den rider ind paa Barkar
staðir og jeg faar Ásgeirssons 
Svipa for at faa Dyret til 
bedre at følge med det 
hjælper ogsaa. Skrænten for 
Gaarden udmærker sig ved 
at der løber 11-12 smaa 
Bække ned over den. 
Vi fortsætter saa smaat 
og Manden indhenter os 
snart. Vi rider op langs 
Þverá til Markarfljót 
og omtrent mellem den 
sidste Gaard i Fljóthlíd 
og Þórólfsfjall rider vi 
ud over Rallet og kommer 
snart til den første Elv
gren, Ásgeirson foran mig
Præstekraver, Strandskader, Spover Graa.
*15a
[ulæselig] og Bonden rider foran
Det er mærkeligt at se det 
lerede hvidgraa Vand der 
farer af Sted med 90 km 
Fart under Hestene og naar 
det naar omtrent op til 
Bugen paa dem og fosser 
om Benene faar man en 
Fornemmelse som, flød vi 
alle sidelæns i rasende 
Fart. Vi passerer 4 eller 5 
større Strømme og nogle min
dre afvekslende med Ral 
og er saa over Markarfljót 
der for Tiden løber i den 
nordlige Side af Lejet 
der vist er hen ved en 
Mil bredt. Fra en Ral 
revle letter 3 Storkjover og 
kredser om os, og en bliver 
siddende som om den ruge
de, jeg rider hen mod den og
saa letter den ogsaa. Ovre un
der Bræerne men ude i 
Flodløbet er der en lav 
Andrik (2). Vipstjerter og Stenpikkere, Kjover
*15b
Klippe Öldusteinn her 
ses 6-8 Svartbag ét Par med
graa Fjer paa Skuldreren 
da vi nærmer os begynder 
nogle af dem at kredse 
og sige Gak Gak. og vi fin
der en brugt Rede paa 
den lavere Ende af Klippen
Lidt efter kommer der 
et Par Kjover. De andre 
er imidlertid kommen 
et godt Stykke for ud og 
Afstanden øges da jeg jo ikke 
kan lade Krikken trave 
i det løse Ral. Foran 
ved Siden af Endemoræ
nerne paa de to Bræer 
der her skyder sig ned fra 
Eyjafjallajökul er der nogle 
store Lerbanker og der ser 
jeg dem ride op . og kom
mer snart efter op til dem
Paa Fladen hvor de staar 
*16a
ligger en stor Mængde flade Sten 
i Flyvesandet. Det er Resterne 
af Björn i Mörks Gaard. 
Der har været et Par Ryttere 
efter os, men nu rider de Øst
paa midt ude i Flodlejet 
og passerer os. Vi rider ned 
ad Bakken og fortsætter nu 
langs S Bred hen til 
Skovene i Þórsmörk hvor 
vi kommer ml 3-4. Rider 
gennem en Laage. Skoven 
er indhegnet for Faarene 
og ad en Grusslette og et 
tørt stenet Bakkeleje 
der løber en fin Rypehøne 
lige foran os næsten 
sort med hvide Vinger
 og røde øjenkamme og 
saa kommer vi op ind
paa en grøn Plads rider 
endnu lidt op ad en Skraa
ning og sidder af Hestene
*16b
i en grøn Gryde med 
Udsigt mod V langs med
gennem Fljótshlíðen. 
Her sætter jeg mig til at 
tegne mens de 2 andre 
tager Ridetøjet af Hestene 
og gaar op i Bjerget for at 
se paa en Hule hvor der 
engang skal have boet 
en Fredløs i fl. Aar. Saa 
snart de er borte kom
mer Rypehønen spadser
de ud paa Plænen neden
for og jeg belaver mig paa 
en idyllisk Times tid. 
Saa hører jeg Stemmer 
dansk og lidt efter kom
mer der 5-6 unge Menne
sker ridende med Fører 
og Reserveheste og smider 
sig i Græsset nedenfor 
medens deres Heste giver 
sig til at græsse op mod 
mig og betager mig Ud
*17a
sigten. Saa opdager de mig 
og kommer op først 2 og er 
meget skikkelige, og spørger om 
Hestene ikke generer mig og 
driver dem væk saa kigger 
de lidt paa det jeg tegner 
og en af dem siger de maa 
da have taget Undervis
ning, hvilket jeg bekræfter
men da de efterhaanden 
skal have Svar paa for 
meget, de andre er ogsaa 
kommet, saa holder jeg 
Tegningen ud til dem og 
faar saa Fred. De har 
været ved Skogafoss og 
skal til Hlíðarendi. 
deres Fører er Broder til 
Bonden. Saa er mine Folk 
kommet igen og lidt 
efter stikker de af undtagen 
Hlíðarendi manden 
der først skal underholde 
sig med Ásgeirsson og Bonden.
*17b
Jeg er nu omtrent færdig 
med Tegningen og vi giver 
os til at spise medbragt 
Smørrebrød, hver 2 runde 
Fladbrød, det ene med 
Faarekød, det andet 
med Ost. Skaarne over og lagt 
sammen. De bager 
saadanne Brød hver Dg, 
Rugbrødsdej rullet ud 
og bagt først paa den ene 
og saa paa den anden 
Side, paa Ringene paa 
Komfuret, altsaa nær
mest ristet. 
Da vi er færdige med 
at spise dukker der 2 
Ryttere op paa Bjerg
kammen S for os. 
En Mand og en Kone 
de sidder af og trækker 
Hestene og kommer nu 
til os. 
*18a
Det er Bonden fra Hlíðarendi 
og hans Kone, dem der red 
forbi os i Eftermdg. De var 
taget ud for at møde de 
andre men var altsaa
redet forkert. Saa red de 
hjem og lidt efter brød 
vi ogsaa op. 
Til min glædelige Overras
kelse ser jeg at de har lagt 
min Saddel paa Bondens 
raske Hest, og jeg skal love
 for at det var noget 
andet og en stor Nydelse
Da vi red ud havde 
Bonden han hedder Magnús 
sagt at vi vilde faa 
mere Vand i Aften 
da Vinden var Østlig, 
og den smelter Bræen. 
Det slog ogsaa til. Jeg 
skal love for der var 
*18b
Gang i det. En Gang 
sagde han at vi skulde 
vente, mens han prøve
de, og saa red han ud 
men da der pludselig 
blev saa dybt at det 
gik op paa Siderne af 
Hesten vendte han 
den og saa faldt den 
saa han maatte 
staa af og trække den 
i Land. Vi red saa 
lidt omkring og saa 
paa Sagen indtil 
han fandt et Sted 
som han mente 
vi kunde komme 
over. Saa red han i 
Forvejen og da han var 
ovre raabte han at 
vi kunne komme. 
Det var den sidste af 
de store Arme og 
vi kommer nu snart
*19a
ind paa Engene 
hvor vi lader Hestene strække ud til 
vi kommer til Barkarsta
ðir. Hvor vi [ulæselig] ind paa 
Besøg da Ásgeirsson har 
været her forbi et Par 
Gange og ikke tør vove
det yderligere. 
Vi kommer ind og faar 
Kaffe og Kage og Pande
kager. Træffer der Fotogra
fen fra Reykjavík som 
jeg rejste sammen med i 
Forgaars. Han skal ind 
i Þórsmörk i Mrg. KL
ml 9 og 10 tager vi af 
Sted og galopperer til 
Múlakot. 
          Skyr, Rjoma 
i Seng kl. 
               12.
                      [TEGNING]
*19b
Det har regnet rundt
om hele Dagen men vi har 
undgaaet Bygerne. Da 
vi nærmede os Öldusteinn 
faar Manden Øje paa et 
Par Svartbagunger der ligger 
paa en lille Tue i Rallet. 
Den gl. kredser ængstelig 
gækkende over os da 
vi holder ved Reden, den 
ene Unge begiver sig pi
bende paa Vej men be
tænker sig da en er kom
en Favn bort og vender 
om igen den anden 
ligger rolig i Reden, de var 
rimeligvis ikke mere 
end en Dag gl. 
Lidt efter kommer der 
en Byge der hurtigt er 
ovre og saa skinner 
Solen og laver en Regnbue d
er spænder over hele 
Dalen fra Þórólfsfell 
*20a
til Eyjafjall og med en ma
gere ovenover. Der har været 
nogle vidunderlige Belysninger 
paa Jøklen, hele Dagen skifter 
med store hvide Skyer og 
stærk blaa Luft over Sne-
kuppelen og sølvgraa Skygger 
paa Sneen. I Birkeskoven sang 
Vindroslen hele Tiden mens 
jeg tegnede desuden en lille 
Sanger som jeg ikke havde Tid 
til at identificere. 

















Túbal Karl Magnússon, bonde, tømrer og gæstgiver på Múlakot. Han var den der ledte folk sikkert over gletscherelven Markarfljót. Far til Ólafur Túbals, Johannes Larsens følgemand
1,6 km
1,8 m