Menu

Fynboerne

1892-06-06

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

2den Pinsedag.
Kære Moder!
Nu vil jeg indfri mit Løfte om at skrive til Dig en af Pinsedagene, og jeg skal bestræbe mig for at faa det ”solidt” baade fra Indholdets og fra Formens Side – ikke Jaskebrev, mener jeg. Tak for Dit lille Brev fra Forleden, Nøglen havde Du ikke behøvet at gøre Dig Skrupler for, vi havde slet ikke savnet den og kun akkurat opdaget, at Du var rejst med den. – Det var rigtignok forfærdelig morsomt at have Dig her den Tid, saa skønt vi ved Din Afrejse fik hver sin Seng, savnede vi Dig meget de første Dage. – Vi have faaet noget at vide, der har moret os svært! Illustreret Tidende er udkommen med adskilligt Guldbryllupsstads i; paa en af Tegningerne ser man en enlig Dame blive løftet op over Mængden i en voldsom Trængsel, og det skal være netop paa det Sted, hvor vi stod! Der har velsagtens staaet en Illustratør eller saadan en i Nærheden og gottet ["gottet" overstreget] godtet sig ved Synet. og ["og" overstreget] – Onkel Emil var jo heroppe et Svip inden han rejste hjem; han fik forskellige Beskeder med hjem, som jeg ikke haaber, at han har glemt at aflægge. Jeg tænker, at Meddelelsen om, at jeg staar op Kl. 6 har ramt Eder alle som et Slag! Jeg er selv ganske overvældet deraf. Jeg tegner saa over ["over" overstreget] lidt inde i Frederiksberg Have inden jeg gaar paa Fabriken; Jeg er egentlig meget mere oplagt til det paa den Tid, end bagefter, naar jeg har været stegt ved langsom Varme i 7 Timer. Arkitekten har været saa elskværdig at give mig to Maaneders Sommerferie. Jeg talte med ham en Dag, han var i saa godt Humeur; han spurgte af sig selv, hvornaar jeg tænkte at tage Ferie, og saa var jeg jo snarlig og smeddede [det andet "d" i ordet overstreget], mens Jærnet var varmt. - - Nu vilde jeg gærne have at vide, om vi skal være herinde præcis til 1ste Sept. eller om jeg kan blive hjemme [”hjemme” indsat over linjen] til f. Ex midt i Sept. Den Maaned er egentlig saa godt ["t" i ordet overstreget] at arbejde i, tegne efter Naturen i, mener jeg; og nu er [”jeg” indsat over linjen] desuden kommen saa godt i Gang med at tegne herinde, om Eftermiddagene dette bliver vist ikke saa nemt hos Fru Rørdam for Spisetidens Skyld. - --------
I har vel set af Avisen, at vi har haft Besøg af Kejseren! det var meget Sjov, og han købte for c. 12.000 Kr. Foruden ham [”ham” indsat over linjen] var der Storfyrsttronfølgeren, Prins Waldemar og 5-6 græske og engelske Prinser og Prinsesser. De var længe inde hos os, prins Waldemar og en stor græsk Prins, der kunde tale dansk, underholdt sig længe med mig, der sad lidt afsondret fra de andre, da Frk. Oppermann ikke var der. De var forfærdelig ligefremme og næsten gemytlige og spurgte ud om alt muligt; jeg maatte f. Ex. give dem en længere Forklaring over vore Grise til Mulkter, vores Tur til Lund osv. endvidere over, hvor jeg hørte hjemme hvor længe jeg havde været paa Fabriken osv. Kejseren talte ikke med os, han talte fransk hele Tiden. - -
I Gaar var vi, Marie, P. Hansen og jeg en dejlig Tur [”Tur” indsat over linjen] ude ved Frederiksdal og Furesøen, det var det dejligste Vejr, man kunde tænke sig. Vi roede i en Baad tværs over Furesøen og tilbage igen. Vi kom hjem med vældige Buketter, der nu staar og dufter i vor Stue. Min Ostelærredskjole har jeg faaet syet nu; den er henrivende nydelig, siger alle, jeg er frygtelig glad ved den, og saar ["r" i slutningen af ordet overstreget] har den i et og alt kun kostet Kr! Nu skylder jeg for Resten den Syjomfru 11 Kr, saa jeg vilde forfærdelig gærne have sendt de Penge, vi talte om, snart. Hun her kan ikke saadan som min fine, vente til jeg faar dem sparet sammen, og jeg har ingen liggende, da vi netop nu har betalt Husleje. – Jeg har dog faaet hende til at vente et Par Dage. - - Nu haaber jeg snart at høre fra Eder! Mange Hilsner fra Marie samt og fra Din
Alhed.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er dateret 2den Pinsedag. 26/5 1892 fejrede kong Chr. d. 9 og dronning Louise guldbryllup, og derfor må året være 1892.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2196

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer