Menu

Fynboerne

1892-11-20

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Søndag Formiddag 20-11-92.

Kære Mor!
I Dag var det jo, du vilde høre fra os, det er vist ogsaa en evig Tid siden, I har faaet Brev. - Alhed var nok paa Fabrikken i Gaar, men var halvt skidt, ligesaa i Dag; hun hoster temmelig meget og befinder sig ilde. Hun gik ud allerede i Fredags for at købe Kaabe; hun fik en nydelig, mørkeblaa, halvlang til 26 Kr. - Nu skal du bare høre: I Freda ["Freda" overstreget] i Torsdags Aftes kom Onkel Lut her ud og sagde, at han havde noget til en af os, vi kunde trække Lod om det; Loddet traf paa mig og da vi skulde høre, hvad det var, saa var det en Billet til Kunstnerforeningens 50års Jubl. Min første Tanke gjaldt jo min lyseblaa Bals. der jo ["jo" overstreget] hang i god Ro og Mag hjemme; men det var for sent, at skrive efter den, da jeg fik det at vide Torsd. Aften og det skulde være om Fredagen. Jeg havde saa Alheds lyserøde ["lyserøde" indsat over linjen] med Silkelivet, købte crême-gule Handsker og brune Sko, laante Christines Vifte og Guldkæde med Kors i, saa jeg blev rigtig pæn. Du kan tro, jeg morede mig aldeles glimrende. Der var mange bekendte Kunstnere: Th. Niss, Bache, Lacko m.fl. og Prof. P. Hansen der holdt Festtalen, Alheds Arkitekt, Erik Bøgh o.s.v. Ove Christensen ikke at forglemme [de sidste fem ord indsat over linjen] Der var voldsom fin Middag Kl 7 1/2 med Champagne i Strømme, 2 Sange og mange Taler. De to smaa Frkn. Jørgensen var der med deres Kærester og deres Broder med sin ditto; dem holdt jeg mig mest til, de er forfærdelig søde, havde Empiredragter, den ene lyserød, den anden lyseblaa Silke. - Bl. andre blev jeg presenteret for Ove Christensen, der sagde, at Frk. Hirschsprung var umaadelig glad ved Christine, og at jeg skulde hilse hende, han glædede sig til at skulle spille med hende. Han fulgtes med Onkel Lut og mig, da vi gik hjem og inviterede os til et Glas Portvin i "Cigarbutikken"; vi syntes det var meget Sjov og tog med Glæde mod Indbydelsen; saa kom vi ind i et kosteligt lille bitte ["bitte" indsat over linjen] Kamr bag Butikken hvor der sad nogen og spillede Kort; vi blev modtaget med stor Gæstfrihed, og tømte 1/2 Fl. Portvin med dem. Onkel Lut fortalte, at hans Navn var Jensen, Ove Christensen sagde, at vi havde været til Stiftelsesfest, senere at vi havde været til Guldbryllup og "Damen" og jeg diskuterede ivrigt hvor mange Børn og Børnebørn der havde været samt hvilken yndig Fest et Guldbryllup var.
Nu maa jeg gaa i Seng; jeg har været inde at kaste op, lider af kronisk Kvalme lige siden Gildet og fryser værre end en Ulykke, har vist Feber. Nu tager jeg det Parti at skrubbe i Seng.
Tusinde Hilsner til Jer alle ogsaa til Sybergs fra Junge.

Kære Mor! Jeg har egentlig for længe Siden begyndt et Brev til dig, men vi har haft så travlt i denne Uge med at indhente det forsømte fra Sygdom, Maskerade o.s.v. nu kom Emil og vil have mig med i Teatret Joh. er i Seng, men dog ikke videre dårlig, det er vist mest Forsvirelse, nu bliver hun i Sengen i Morgen. Alhed hoster endnu, jeg skal prøve at holde hende hjemme i Morgen. Jeg er rask, men kan endnu ikke synge. Jeg var bedt til Moths i Fredag Aftes, de er rare. Hvor grusom Sjov med Elles Opdukken på Maskeraden! - Snart bedre Brev! Ingen Pakke i Dag, vi har hørt om den.
Chr.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet på brevet

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2018

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer