1901-2

Kære Mor!
Tak for dit lange Brev af 16te Febr., som jeg fik i Morges. Jeg må bekende, at vi ikke gjorde stort ud af Dagen i Aar, - vi tænkte ikke på det, - el. jeg ved knap hvordan det gled næsten ubemærket hen. Dr. Taylor kom ind lidt om Aftenen, men det var det hele.
Harry er til Frimurermøde i Aften, så jeg har god Lejlighed til at skrive, hvis jeg bare ikke bliver altfor ludsøvnig.
Jeg venter med Spænding i hvert Brev at høre Nyheder fra Kjerteminde. Efter hvad du skriver må det jo være lige her oppe over. Jeg troede ellers først det var i Marts. Gud give det nu må gå fredeligt og let af og at Ungen må blive skikkelig og sove sin meste Tid det første halve Aar. Jeg bærer dyb Respekt for den Slags Afairer og jeg maa sige at det er forbunden med store Vanskeligheder og det er først når Ungen er et halvt Aars Tid gammel at man kan begynde at puste lidt. Men måske jeg tog det tungt og upraktisk, el. jeg blev smittet af Familjens Tendens til at bekymre sig.
Jeg glæder mig meget til at se lille Puf, - han er vist forfærdelig sød.
Det er dog ligefrem rystende at høre om Dedes Skolemeriter. Bare dog den uheldige Retning hans Udvikling har taget vil vende sig i Tide før han har skadet sin Fremtid han er jo snart ikke mere helt [”helt” indsat over linjen] en hel ["hel" overstreget] Dreng, men et voksent Menneske der burde have lidt mere Ambition og ikke udsætte sig for den Slags Skandaler.
Nej, jeg arbejder ikke mere regelmæssig og er meget glad over at føre et roligere Liv. Grunden er at de kan klare det alene, så der vilde jo ikke være Mening i da at tage mig fra lille Grethe. Hun har første Ret til mig og det var altid med et tungt Hjærte jeg forlod hende. Hun hagede sig brølende fast i min Kjole, når hun så mig tage Hatten på, og det var Synd. Og så var det mig ikke muligt at få Svigermoder til at give hende andet end Mælk som hun lod hende drikke jævnt hele Dagen. Og hun blev leget og tumlet med Dagen igennem. - Det gjorde hende nervøs og urolig om Natten og det gjorde det også alt for svært for mig, der så dårligt kan undvære min Nattesøvn særlig [”særlig” indsat over linjen] med strængt Arbejde om Dagen. Jeg var så nervøs en Tid at en uventet stærk Lyd næsten slog mig om, som om jeg var ramt med et Slag. – Nu er jeg i Orden igen heldigvis. –
Desuden var Ansvaret for stort da det jo er vort Hovederhverv, - så det skal ikke alene holdes gående men udvikles, så vores Smørbakterie er bedre end de andre 3-4 der er i Handelen her. –
Grethe og jeg har været hos Mrs
[Resten af brevet mangler]