Menu

Fynboerne

1898-03-16

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

16de Marts – 98

Kære lille Las!
Jeg rejser ikke til København før hen i næste Uge, der er kommen Brev at alle bliver væk. – Kunde Du ikke komme paa Søndag herned?? – Saa er Du den allerbedste. Du har ikke været her siden Jul, jeg længes efter Dig og Dit! Billedet rejser jo alligevel paa Lørdag. Kom. Din A.
I Hast, men saa kommer Du Søndag, Mandag og mulig Torsdag, saa er Du sød.

Kære Las!
Det var rigtignok godt, at Du ikke kunde gaa i Seng uden at skrive til mig, ellers havde jeg jo ikke faaet Brev fra Dig i Dag, og jeg blev saa forfærdelig glad ved det! 1000 Tak! – Jeg længes allerede efter Dig, ja jeg kan egentlig ikke sige allerede, for det gjorde jeg ogsaa i Gaar, jeg savner Dig altid meget, naar jeg lige har været sammen med Dig. Vi er rigtignok gode Venner. – Det var flinkt at Du ikke var søvnig i Gaar! Men maa jeg ikke tillade mig at gøre et Spørgsmaal! Hvorfor snorker Du, naar Du ikke sover? Du siger, at Du ikke snorker, naar Du sover, men hvorfor snorker Du da naar Du er vaagen? Det vilde jeg meget gærne have at vide. – Nu er der vist temmelig længe til vi ses, jeg rejser til København paa Fredag Eftermiddag, saa kan jeg være der akkurat 14 Dage til Lørdag d. 2den April og naar jeg saa kommer hjem, er det, at Du kommer og bliver en lang Tid hos mig! Vi ses jo ogsaa i København, det bliver om knap 14 Dage, men det forekommer mig, som der er saa forfærdelig længe til. – Næste Dag. Det er et modbydeligt Regnvejr i Dag, og jeg faar vist ikke Tid at skrive ret langt, jeg skal i Køkkenet og have travlt. Jeg har ellers været oppe i god Tid i Dag, Kl. er kun godt 8, og jeg har allerede drukken Kaffe og skreven til Fru Kampmann. Onkel Syberg rejser fra Gelskov i Eftermiddag, han spiser til Middag hernede i Dag, inden han rejser. Tutte rejste i Gaar. – De fremmede gaar og spørger, om vi ikke vil over at se, hvordan de hade indrettet det, men jeg kan næsten ikke tænke mig at gaa derover. – Den Aften, vi drak Banko omme hos Petersens, blev jeg opmærksom paa en ”gammel” Sofa og dito Klapbord, som jeg roste og jeg sagde for Løjer til Tutte, at det ville jeg købe paa Auktionen. Nu har Onkel Syberg foræret mig dem, og da han saa hvor glad jeg blev, gav han mig en Sofa til. – Jeg er spændt paa at se, hvordan det ser ud ved Dagens Lys, om de mulig kunne repareres. De to Dele kan jeg først faa til Maj, men den ene Sofa haaber jeg strax at kunne faa herop paa mit Værelse. - - Det er et vældig drøjt Stykke Papir at skrive paa, jeg synes ikke, jeg kommer nogen Vegne. Og fylde det med Hilsner kan jeg ikke, Du skal selvfølgelig ikke hilse Klax, naar han fniser, fordi Du skriver til mig. Det var netop udmærket gjort af Dig, og han skulde hellere have set anerkendende paa Dig, det vilde jeg have gjort. – Nu faar Du ikke mere, men lad mig se, Du skriver til mig snart igen. Endnu paa Fredag modtager jeg Brev her, men saa paa Lørdag er min Adresse Grosserer Kampmann, Platanvej 14, - V. - - Farvel, min egen, kære Las, jeg holder forfærdelig meget af Dig. 1000 kærlige Hilsner fra din egen Alhed

Mentioned works

"Dit Billede" er formodentlig Christian Andersen lader patroner.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

  • Gelskov
  • Platanvej, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien