Menu

Fynboerne

1898-04-29

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 29 April 1898

Min egen Kæreste!
Det er dog en væmmelig Kulde i Dag i Aften har jeg v[æret i] Marken med Vinterfrakke [noget af papiret mangler] Hue paa og saa frøs [noget af papiret mangler] Haandleddene. Jeg har siddet og malet paa Guldregntræet hele Dagen, efter Aquarellen. Klaks rejste til Eftermiddag jeg skal hilse Dig fra ham. Jeg kan godt fortælle Dig hvad jeg tror Du kan male Jord med, men Forholdet maa Du prøve Dig til, Hvidt, Blaat Gult og Kraplak og maaske lidt Okker eller T. di Siena, kort sagt de samme Farver som man maler alt andet med, det er bare Forholdet er lidt forskelligt, det er ingen Vittighed, det er ikke muligt at forklare det nærmere. I Dag har [Du vel] ikke faaet malet [I har] vel haft lige saa [noget af papiret mangler]ligt Vejr som vi, men saa har Du da den Trøst at den Slags Vejr tager ikke paa Hyacintherne. De har begyndt at køre med Jernbane hernede bag ved i Dag, der kører en Arbejdsmaskine med 12 Tipvogne frem og tilbage og henter Jord oppe i vores Banke og læsser det af nede i Strandhaverne. Det er kedeligt at Johanne stadig er saa ked af det, jeg kan jo ikke raade Dig da jeg ikke ved hvad hun siger til Dig om det, men hvis jeg var i Dit Sted og jeg kunde mærke at hun havde noget som [helst] tilovers for Thorva[ld] [noget af papiret mangler] jeg ikke jeg vilde [noget af papiret mangler] for at raade hende. Jeg er spændt paa om Christine kommer og om det i saa Fald bliver godt Vejr paa Søndag. Jeg skal hilse fra Fader og Moder. Mange Hilsner fra Din Kæreste

Johannes Larsen

I Morges var jeg oppe Kl. 5.

Mentioned works

Johannes Larsens maleri af en guldregn (efter en akvarel). Alhed maler formodentlig hyacinter.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien