1891-07-06

Søndag Aften 6te
Juli 91.

Kære Fader!
Tak for Dit Brev, som jeg jo rigtignok ikke blev videre glad ved! Jeg blev aldeles forfærdet ved at se, hvor mange Penge, jeg har hævet; jeg har nok af og til tænkt med Gru paa alle de Penge, der gik til, men jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at jeg var saa ødsel, og at der var gaaet saa meget til, havde jeg som sagt langtfra tænkt mig. – Jeg synes nok, at det er meget svært at leve sparsommeligt i København, særlig naar man er uøvet – jeg mener den første Tid, [et overstreget bogstav] man bor der; men man kan selvfølgeligt gøre det og jeg er nu bagefter ked af, at jeg ikke har passet bedre paa. Fra Moder var herinde, har jeg været meget sparsommelig, da jeg af hende hørte, at Terminen var saa slem; og at mit sidst hævede Beløb saa stort, kommer deraf, at jeg havde to store Syjomfruregninger. Jeg sender hermed en Fortegnelse over mine største Udgifter, og Du ser saaledes, at der er gaaet mange Penge til Tøj ogsaa udenfor de 100 Kr, Moder hævede for mig. Men at jeg har brugt endogsaa meget ud over, hvad jeg behøvede, maa jeg jo desværre indrømme. – Jeg har nu begyndt et nyt og bedre Liv og betænker mig paa hver en Øre jeg giver ud, kører f. Ex. slet ikke ikke [”ikke” overstreget] i Sporvogn. Men det hidtil vigtigste Punkt i det nye og bedre Liv, der jo gaar ud paa at beskytte Din Pung,- kommer dog nu! – Strax Dagen efter at jeg havde faaet Dit Brev, gik jeg til Arkitekten og spurgte, om jeg snart kunde faa nogle Penge, og – I gaar har jeg min første Tikrone hjem fra Fabrikken !!!---
Det gik meget glat, der skulde denne Gang heldigvis ikke tales med Etatsraadene og jeg blev strax sat paa en ugentlig Gage af 10 Kr. Min Henrykkelse kendte ingen Grænser, da jeg fik min første Seddel i Haanden, jeg havde egentlig først tænkt mig, at jeg skulde have næste Lørdag efter at have skrevet Regning paa Onsdag! Jeg tænker, at I blive næsten ligesaa glade ved den Efterretning, som jeg blev det! – Een Ting gruer jeg dog endnu for, og det er Tanken om, at Johanne ikke skulde komme herind til Efteraaret! Det vilde jeg tage mig meget nær. Det var jo skrækkeligt at tænke paa, om hun skulde bløde for min Skyld! Egentlig vilde det ogsaa i pekuniær Henseende være heldigt, om hun kom ind nu og ikke om et Aar. For det første kan Du nu [”nu” overstreget] ved at hun bor paa Værelse sammen med mig spare 6 Kr om Maaneden for hende og det samme for mig; om et Aar bor jeg jo næppe paa Værnehjemmet. 2: kan jeg, naar jeg skal skal [”skal” overstreget] skifte Værelse, sige mit Op [”Op” overstreget] op inden Ferien og slippe for at betale noget i den Tid. 3. gaar jeg jo naturligvis ikke saa meget ud, naar vi ere 2 som naar jeg er alene, og Selskabeligheden meget medsig [”medsig” delt med streg til to ord] af Klæder og Sporvognspenge. 4. kan hun, der jo er yderst sparsommelig anlagt, hjælpe mig med at faa den nye Vane i mig til at voxe og den gamle til at forsvinde! -D [”D” overstreget] Jeg synes at der er saa meget sund Fornuft i disse Grunde, at jeg ikke kan tænke mig, at Du kan staafor [”staafor” delt med streg til to ord] dem. Det er [overstreget ulæseligt ord] min Yndlingstanke, helt at kunne sørge for mig selv efter Ferien (maaske med Undtagelse af Fodtøj) – men dette tror jeg vil være umuligt, hvis jeg ikke kan slippe med 30 Kr om Maaneden; men i det Tilfælde tror jeg, det vil kunne lade sig gøre, da min Gage jo bliver [”bliver” indsat over linjen] 40 Kr hver anden og 50 Kr hver anden Maaned. - -
Alle herinde ere meget glade over at jeg er begyndt at tjene noget. Bedstefader er forfærdelig optaget deraf. Jeg har været hos de Gamle hele Dagen, og Bedstefader var forbavsende meget bedre. Jeg hørte ham ikke sige et eneste galt Ord hele Dagen. Bedstemoder gik lidt ud i Formiddags og allerede inden hun kom hjem, var Bedstef. staaet op og havde klædt sig alene paa. Derefter gik vi lidt ud i Haven og han gik saa rank og rask, at jeg slet ikke behøvede at støtte ham. Han var fuldstændig klar i Hovedet og gik og fortalte mig om sin Sygdom og alle de D [”D” overstreget] gale Ideer og Fantasier han havde haft. Han kunde godt huske, at Moder og Tante havde været herinde. Men flere Ting forbavsede mig dog endnu mere. Han spurgte f.Ex hvorledes Du var kommet over Terminen i Aar! og en anden Gang sagde han, at vi fik vist ikke mange Jordbær hjemme i Aar, da de blev saa forkludrede i Fjor. – I Går var han alene hos Barberen. Alt dette vil nok forbavse Moder meget; men desværre [overstreget bogstav] mener Bedstemoder, at Kløen er taget lidt til, han klagede sig dog ikke meget. – Nu maa jeg nok sige stop; dette Brev har antaget et uhyre Omfang skønt det kun omhandler saa faa Ting. Jeg haaber, at I skulle blive glade ved det, der er dog to gode Efterretninger i. – Paa Tirsdag skriver jeg til Komtessen og fortæller hende om Tikronen; jeg kan ikke naa det i Aften, da Kl. er 1 ¼ og i Morgen skal jeg til Lawn-tennis. Mange Hilsner til Eder fra [”fra” overstreget] Alle fra Din Datter b., i hvem Sorig og Glæde de vandrer til Hobe.

[øverst på sidste side, skrevet liggende]
Af Kommissioner hjem er det vigtigste:
En Skomagerregning 10 – 12 Kr. [? Indsat over ”-”]
Et Skjærf 5 Kr. 50.
[tilføjelse øverst på siden slut]

Kjoletøj 15 Kr -
med Skjærf 5 - -
Syløn 8 -

Tillæg mindst 5 -
Sko 12
do 10
do 5
Turist.do, 5 -
2 Par forsaalede à 2 ½ Kr. 5 -
Sølvbrylluskjole 18 - 50
syet med Tillæg
Hat 4 -
Sprøjteapparat til Fabr. 5 - 50 -

Lis 3 - 50 -

Sporvogn – Handsker – Ex [”Ex” overstreget]