1940-10-25

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
26’ Okt. 1940.
Onsd. 14-12-05
Fru Astrid Warberg Müller
Bakkevej No 12
Hareskov St.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.

[I brevet:]
Lindøgd. 25 Okt 1940

Kæreste Dis!
Hvor var det dog forfærdelig kedeligt, at Axel nu ogsaa skulde faa saadan en Omgang, man skulde tro, han havde faaet nok i sin Bronchitis. Da du sluttede mit Brev, vidste du altsaa endnu ikke hvad det er, han fejler? Kun at det ikke er Blindtarm. Jeg er, som du vel kan forstaa, meget spændt paa, hvad det er, der er i Vejen, men det hører jeg vel, naar du faar det at vide.
Tak fordi du skrev det til mig – det var ikke noget morsomt, men man vil jo gerne være ”mæ’”, naar der skal er [”skal” overstreget; ”er” indsat over linjen] noget. Ved du, at Mornine har ligget paa Hospital med en let Lungebetændelse? er kommen hjem igen, har vi hørt gennem Nete; Bibbe og Nete er saa gode Venner; de er jo trods den store Aldersforskel paa Generation sammen, og de ringer af og til til hinanden og faa udvekslet nyt om Familien. Bibbe elsker Nete. Har du nogen Sinde besøgt dem, siden de kom til Faldengaard?
Mens jeg husker det – du kan bare vove paa at købe fantastisk dyr Chokolade til mig; jeg vil intet have; du kan selv se hvor meningsløst det er og jo da navnlig, naar I maa spare haardt, oven i Købet paa Kosten. Og heller ikke Julegaver!! Vi er klemt saa haardt paa alle Kanter, saa det maa indvirke ogsaa paa den Slags. Jer selv imellem kan der jo vælges nyttige Ting, som alligevel skal anskaffes, saa bliver det jo paa en Maade i ikke [”i” overstreget; ”ikke” indsat over linjen] Udgifter, nej, søde Dis, skal alt det indvindes, som Axel der ikke har haft Held til at ordne, saa maa du spare paa alle Punkter, det kan jeg da se. Saa er det en Aftale og tænk, hvor du altid har overøst mig med Gaver, da du kunde. Selv Haandarbejdsmateriale er jo ikke til at købe mere.
Den gode Marie kom saa i Onsdags Kl 3 ½. Bibbe skulde have gaaet hende i Møde
2
da de havde travlt med Roerne, og Marie havde sagt, at hun kunde udmærket gaa fra Dræby, men det regnede lidt og Bibbe var saa forkølet, saa min Lettelse var stor, da Agraren sagde, han vilde køre hen efter hende. Hun var saa henrivende at have og Bibbe var pragtfuld til at lave fint an. Hun fik The, da hun kom med Franskbrød med Ost og Marmelade og finsk [”s” i ordet indsat over linjen] Brød, som jeg havde bagt. Om Aftenen fik vi Rosenkaalssuppe (lavet af henkogt Syltesuppe, pyntet op med Champignon-Væde og Tomatafkog) som var glimrende. 2 Fasaner udm. stegte med alskens til: Æbler og Valnødder. Til Aftenskaffen havde vi en knippel god Lagkage og det finske Brød. Næste Middag henkogt Medisterpølse; dertil Rosenkaal Kartofler og henkogte smaa fine Karotter samt stuvede Ærter. Æblesuppe. Vi beværtede hende fint, synes jeg. Hun var selvfølgelig henrivende at have; vi har jo altid saa meget at snakke om, hvor er hun ung og frisk. Hun bad mig hilse dig saa mange Gange. Det gaar saa godt med Vilhelm, de har været et Par Dage i Kbhv. for at besøge ham. Lægerne har sagt at han gør gode Fremskridt og han kan selv mærke Fremgang. Desuden har Lægerne sagt, at Folk kommer sig altid af den Sygdom – naar de faar den Behandling da. Hvor er Lægevidenskaben efterhaanden stor og hvor maa vi være den taknemmelig for alt det, den kan fri os ud af. Hvis ”Lyset” ikke var bleven opfunden som Lægemiddel, vilde Vilhelm have været Dødens sikre Bytte. Og godt, lille Dis, at du har Stramoneum til at dæmme op for den grufulde Astma. Og at vi har noget som kan stille de værste Smerter, naar de kommer paa. – Børnene skal til Odense i Aften til Luttes Forestilling – noget om Børn saa ved du. Bibbe vil opsøge ham efter Forestillingen og høre lidt om Jørgen.
Ja, saa kun tusind Hilsner fra din Junge - ogsaa til Axel og Janna.
[Skrevet på hovedet øverst på s. 4:]
Bare du nu kan døje al den Sindsbevægelse om Axels Sygdom. Den Slags er vist ikke godt for Astma. - Jeg har nok glemt at skrive om Knæet, men er der er intet at skrive, bedre er det desværre ikke blevet.