Fynboerne
1903-07-27
Sender
Astrid Warberg-Goldschmidt
Recipient
Johanne Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Erikshåb 27 Juli 1903.
Kære lille Junge! Tak for Dit lange Brev i Dag – uha! hvor I dog har det skrækkeligt! Der har vi rigtignok fået Dig sendt på Rekreation; det er da godt, Du kommer – herhjemme må da være Tusinde Gange sundere – hvordan Fanden her så end er.
Hvad M & Billy angår, så er det jo sådan, at alene Tanken om dem er nærved at gøre os tossede herovre – så jeg kan da forstå, hvad det må være for Jer, der er lige midt i det.
Du kan tænke Dig min Rædsel: Mor vilde partout læse Dit Brev i Dag – og det kunde jeg selvfølgelig på ingen Måde have – og allermest fordi Du omtalte den lille Episode med ”Lystigheden” – vi må jo for enhver Pris ikke puste til Mor.
Så sagde jeg – at Du skrev om Dine private Affairer – og så var der ingenting i Vejen – men Mor opgav det strax.
Du får blot et lille Livstegn – inden Du nu – om heldigvis kun få Dage – vender her tilbage.
Jeg er i Dag hjemkommen fra Odense, hvortil jeg rejste i Lørdags sammen med Tutte. Det var for Resten så velgørende at komme i helt fremmede Omgivelser – hvor ingen gik og ”vidade” så meget.
Hr Skakke kom ganske uventet til Syne i Haven, da Tutte og jeg Søndag Morgen nød Kaffen derude – i dybeste Negligé; han var nok ude at se efter Sømand-Broderen som ventes til Havnen; traf ham ikke – og forblev så på Haugstedgård hele Dagen; Vagn Thomsen kom ligeledes om Form – og da Vejret var bedårende, så tilbragte vi 4 en rigtig hyggelig og god Dag.
Jeg glemte rent at tilføje på Pengebrevet, at Flagstad var her! han kom Lørdag [”Lørdag” overstreget og ”Fredag” indsat over linjen] Fredag Eftmd – og gled Lørdag Formd. sammen med Tutte og mig. Desværre måtte han slet ikke synge – p Gr a. Helbredet – men han er jo i sig selv et ganske herligt Menneske; han havde glædet sig til at hilse på Dig og Mornine – men vi andre gjorde alt hvad vi kunde for at gøre Fyldest.
Og i Dag har Tom Petersen været her – han er så rasende rar og hyggelig; de er lige marcheret af med ham til sidste Tog.
Nå, lille Junge – så tar jeg mod Dig Torsdag Aften med 6 Toget (vi kører Tørv, så der bliver vist ingen Vogn af!)
Jeg føler noget lignende som engang, jeg skulde lukke op for en Høne, som jeg havde glemt i 5 Dage på en lukket Hønsebænksrede – jeg kan uske, at jeg væbnede mig med et Kosteskaft, da jeg skulde konfronteres med det afpillede Væsen.
Jeg tror, at jeg tager Skakke med til Højrup, at han kan lukke op for Dig.
Dette er Galgenhumor lille Junge – jeg er alt andet end i mindste Måde lystig ved Tanken om alle Jer deroppe. Er Billy der – så giv ham min varmereste Hilsen. Den store goe Billy!
Også til Mornine – og Dig selv – mange – mange gode Hilsner!
Din Dis
p.s. Agraren kommer ikke.
Facts
PDFDa
Datoen optræder på brevet
Er skrevet på brevet
Fremgår af brevets indhold
- Flagstad
Adolph Larsen
Christine Mackie
William Mackie
- Skakke
Vagn Thomsen
Peter Tom-Petersen
Laura Warberg
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0446
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen