1902-8

Lørdag

Kjære Johannes!
Det var da godt du endelig en Gang kunde faa et lille Ord herud – jeg længes saa meget efter Eder, jeg blev saa glad igaar Julie Mohr fortalte at lille Lyse siger Farfar naar han seer en Mand med Skæg og bredskygget Hat saa huskes vi da. Jeg synes det er meget længe siden I rejste derud, men Gud ske Lov at du er glad i dit arbejde og har din kjære Hustru og Børn omkring dig. Du kan tro jeg opsætter ikke med at sige noget om Huset naar jeg havde haft noget at skrive men først for 2 Dage siden kom Dallerup hjem, efter forskjellige Forsøg med Kaution, fandt Faer paa Mejr og Mægler Jørgensen som staar for Landbosparekassen var villig til at anbefale Syberg og Mejr, Faer gik straks til Dallerup og fortalte ham dette men han var i fuld Fart med at skaffe en Mand der vilde sætte Pengene i det og det var meget bedre. Skjold Tang havde meddelt ham at du var rejst ud til Nordskov og sagt nu kan I selv om det jeg vil ikke have mere med det at gjøre, og det kan jeg saa godt forstaa var Dallerups Ord. Ja Johannes det bliver en Glædesdag da du faar Penge og kan betale dine Arbejdere.
Vi har begyndt at kjøre Hø fra Stranden, idag skal der vist kjøres Rug om det dog maa blive Tørrevejr. hvordan staar det til nordpaa med Høsten. Her er kun Rugen høstet jo enkelte har begyndt at høste Hveden; men det naaes vel altsammen om vi har Taalmodighed
Jeg skal nu ned til Georgs om lidt naar Smørret kommer fra Mejeriet Hønen og da I sender Bud efter saa meget hos ham kan I vel nok bruge et Par Snese Æg jeg tager dem nu med derned saa seer jeg hvor mange jeg kan faa med. Hvad tænkte du dog kjære Alhed at jeg sender Linned som ikke var strøget men de kom med saadant Hastværk og bagefter fandt jeg Bælte Krave og Pufs Forklæde her er en hel Del mere Tøj vasket men jeg vil ikke idag sende for meget, Marie havde taget mere med men nu er det jo godt at det kan ligge rent til I kommer. I maa endelig sende mig Bud naar I tænker at komme hjem at jeg kan faa Haven lidt i Orden jeg lukker op derovre i Eders lille herlige Hjem naar Solen skinner og lader trække helt igjennem og saa gaar jeg og snakker med Eder og faar ingen Svar. Allerup har været heroppe med [Pootu…] han var helt begejstret for begge Villaerne ja Hr Larsen jeg kom straks naar ikke min Samvittighed var [saa øm] overfor Sørensen, han har nylig havt fat i min Kone jeg tænker da ikke deres Mand tager fra mig; men det vil jeg sige dem, jeg tør slet ikke lade min Kone komme herop for hun er saa energisk at hun ikke helmede før vi tog herop. Fader vil saa nødig herfra dette lille Hjem. Der er kommen saadan en velgjørende Ro over mig siden jeg har lagt alle mine Sorger i min himmelske Faders Haand jeg veed saa vist og jeg troer saa sikkert at han vil hjælpe.
Jeg glemmer jo at fortælle Mohrs Ærinde, Otto og Ida var med de skulde fra Faer bede os sende Bud til Vilhelm at Mørk Hansen havde faaet Arbejdet at maale Baroniets Skove op det maatte saa blive Vilhelms egen Sag at anbefale sig og faa nogen Fortjeneste
Vi skrev straks i Aftes med Ønsket om Forsendelse pr Bud bagpaa Brevet saa har vi gjort hvad vi formaar, jeg vil rigtignok bede for ham at det maa lykkes ham at blive anbragt der
Kys nu Børnene fra mig og selv hilses I saa kjærlig fra Eders gamle trofaste Moder der aldrig aflader at bede for Eder