Fynboerne
1906-09-27
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kæreste Lavsi!
Det er et Løb med Forhindringer, - her har været et Rend hele Dagen, - Marie Mejer 3-4 Timer Bøttern, som fik Øl og sendte mig en røget Haj hen til Frokost, R. Petersen (Vexel) Maler Møller, Frk Becker (hun vil ikke højere end 50 Kr!) Junge, Uglen og nu sidder Bitra her og om ¼ skal jeg gaa hen til Baronens hvor jeg er bedt paa Kyllingesteg, Børnene med. –
Nu skal Du høre. I Morges kom Maler Møller og spurgte om Ænderne var her, for Rakkerdrengene havde fanget en And nede ved Stranden. De var væk begge to (de var her i Gaar Efterm.) Jeg gik ned i Værkstedet (han havde nemlig faaet Anden fra Drengene) og der gik vores stakkels And ganske indbalsameret i Tjære. Jeg tog den hjem og rensede den saa godt jeg kunde med Fedt og satte den i Bur ved Ballen. Andrikken troede vi jo aldrig vi skulde se mere tænk, saa i Aften daler den pludselig ned ved siden af Buret. Du kan tro, jeg blev glad. Jeg prøvede paa at faa Andrikken ind i Buret, men saa løb Anden ud i Stedet. Saa fik jeg ganske vist Buret sat over dem, men Ballen kan jeg jo ikke faa der ind. Jeg har givet dem Opvaskefadet fuldt, kan de ikke nøjes med det til Du kommer? Jeg tør ikke lade dem gaa løse. Men nu vil jeg snakke med Agraren, han skal ned til Baronens.
Tak for Dit Brev. Svigerfar spørger om Båxhult er assureret, tal endelig med Lud derom. Jeg gaar i Banken i Morgen og ser, om jeg kan klare den. –
Nu kun de kærligste Hilsner, hav det rigtig godt. Din Alhed.
Bitra hilser
30te rejst
Hils Lud.
Facts
PDFDa
Brevet er udateret. Af brev fra 1. oktober 1906 fremgår det, at Johannes Larsen maler Frk. Becker (også omtalt her). Alhed skrev 30. september 1906 om, at den indtjærede and stadig ikke så for godt ud. I dette brev fortæller hun, at den indsmurte and netop er fundet.
Jacobine Becher
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Adolph Larsen
Johanne Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Christian Møller, maler
R Petersen
Anna Syberg
Fritz Syberg
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien