Fynboerne
1895-06-12
Sender
Vilhelmine Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde den 12 Juni
Kjære Johannes
Idag vasker vi dit Tøj imorgen kommer eller i Nat Maries med hjem saa skal hun straks stryge og vi sender det, at du ikke skal savne Tøjet og saa faar jeg ren Besked at sende dig om Pengene
Jeg er rask og Christine er flink ved Væven Frøkenen roser hende og Julie
Tirsdag Aften ere de færdige saa faar vi hende hjem igjen
Fra Rasmus skal jeg hilse dig han var omme i Gaar for at gjøre Aftale med Adolph om Badetime; jeg spurgte om han ikke vilde skrive til dig om den store Bedrift at Gendarm Petersen paa Holmen har udført.
2 Tydskere fangede han, og fik dem i Hullet her i Byen, den yngste bekjente straks; at de var flere, og havde dem en Hule oppe i Hverringeskoven; næste Nat var 7- 8 Mand paa Jagt deroppe vor Borgmester med, i Hulen som er ude i Spidsen af Mølleskær fandtes ligesaa meget Værktøj af Spader Hakker og Mejtøj som 3 Mand kunde bære 1 hel Pose Madvarer 3 – 4 Lommeuhre her fortælles at min Charlotte udgav sig for en tydsk Fange og den ene havde saa fortalt op for hende, nogle mener der er 6 i Tallet –
Jeg vilde ønske du havde seet Rasmus’s Ansigt da han fralagde sig al Evne til at skrive
Jeg forsikrer dem for Fru Larsen at mange Gange medens jeg var i Udlandet, har jeg tænkt Død og Pine sikke Stof du nu har til at skrive hjem; naar jeg saa ere kommen til Sæde med Papir og Pen, er det som blæst bort, kun en Side saa er jeg færdig.
Marie skriver at Heden i Sverrig er saa stærk, især da hun rejste derover; hun havde en frygtelig Hovedpine om Aftenen, men sov den bort
Her var Brev fra Vilhelm i dag og han fortalte mig om Varmegraden i Bakken
Johannes dog, vær forsigtig du kan vist en anden Gang komme til at fortryde den Behandling du byder dig selv –
I dag var her Brev igjen til dig, maa der dog sælges nogen af dine Billeder i Provinseren
oh hvor jeg beder til nogen Indtægt for Dig du kjære Søn
Hils dog Alle saa venlig fra mig
Din trofaste Moder
Facts
PDFdansk
Brevet er delvist dateret. Christine Swane var på vævekursus på Hindsholm i 1895. Der refereres til en tyvebande. Den blev omtalt i Kerteminde Avis d. 12.6 1895.
Marie Larsen
Vilhelm Larsen
Julie Mohr
Rasmus Petersen
Valdemar Petersen
Christine Swane
William van Wylich
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien