Menu

Fynboerne

1915-05-25

Recipient

Mads Rasmussen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 25 Maj 1915.

Kære Hr. Etatsraad!

Det var da ikke muligt at jeg kunde faa et Forskud udbetalt paa Lærkebilledet? Der er endnu ingen Penge indbetalt for de Billeder jeg har solgt paa Udstillingen og jeg har ikke flere. Hvis jeg f.Ex. kunde faa 1000 Kr. nu, tænker jeg at jeg kan klare mig til Terminen. Jeg har været i mange Sind med Hensyn til Erhvervelsen af Stevns'' store Billede til Museet. Jeg har ikke set Billedet før nu i Faaborg hvortil det kom den sidste Dag jeg var der, saa det er muligt, jeg er uretfærdig mod det, jeg synes der er meget smukt i det, særligt i Kompositionen, men der er ogsaa noget jeg ikke kan lide. Jeg er mest tilbøjelig til at fraraade Købet nu. Derimod saa jeg forleden hos Winkel og Magnussen et smukt ældre Billede af Syberg, som jeg vil foreslaa Museet at anskaffe. det er et Landskab med Svanninge Kirke i Baggrunden og en moden Rugmark i Forgrunden. W.& M. havde det i Komission for en Mand, som mente at han skulde have 10-1200 Kr for det, men Winkel troede det kunde købes for 800 Kr. Og kunde vi saa ikke faa Kais Granitpige til at live op mellem Gibsfigurerne? eller maaske til at stille op i Haven, den kan jo taale at staa ude.
Med venlig Hilsen, ogsaa fra min Kone til Etatsraadinden og Dem selv.

Deres hengivne
Johannes Larsen

Mentioned works

Johannes Larsen, "Lærkebilledet", ikke nærmere identificeret
Fritz Syberg, "Landskab med Svanninge Kirke i baggrunden", ikke nærmere identificeret
Kai Nielsen, "Granittøsen", 1915, h. 127 cm, granit, Faaborg Museum inv.nr. 266

Facts

PDF
Letter

Datoen fremgår af brevet.

Kerteminde

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32