Fynboerne
8. Jul. 1927
Jeg vaagner 
Kl. 7 d. 8 Juli 
og lægger mig til at skrive 
dette da der er fuldkomment 
stille i Huset, hvad der 
ikke var ved 1Tiden da 
jeg faldt i Søvn. 
      Det er skyet med 
Byger hist og her. 
Kl. 9 staar jeg op og vi faar 
Kaffe med Smaakager og 
Pandekager med Melis. 
Ásgeirsson gaar ind og af
*20b
taler med Sønnen i Nabo- 
gaarden om Heste og Følge
mand for i Dag. Det er nød
vendigt at have en lokalkendt 
Mand med, da Elvene stadig 
forandrer deres Løb. 
Vi vil ride tværs over 
Dalen her, over Þverá til 
Dímon og videre over Mar
karfljót til Eyjafjall. 
Jeg gaar hen og tegner Gluggafoss. 
I haven Gederams Baldrian 
Venusvogn store Valmuer Bregner, 
blaa Centauria Rose, Marie
tidsel Akeleje Busknelliker 
Bellis Storkenæb (den høje 
blaa der vokser vildt her), Sp. Kørvel
Porcelænsblade og forskellige et
aarige Blomster og Tulipaner. 
         I Vinduerne Rosentræ 
(mange), Nelliker, Knoldbe
gonie, Pelargonier Fuchsia
Birke Røn Ribs Regnfang 
                                    [ulæselig]
*21a
Det blæser, Byger. 
Der er Vanskeligheder med at 
finde den ene Hest og vi kom
mer ikke af Sted før Kl. 1
Vi har i Dag Sønnen fra 
Nabogaarden Ólafur Túbalsson
I dag skal vi over alle 4 
Løb Þverá, Affall, Álar og 
Markarfljót. Da vi har passeret 
de 2 første kommer vi til 
en af Landøerne en stor 
Fælled med ret magert Græs
her er en del Kjover 4 samler 
sig foran os og vifter med Vinger
ne og mjaver. Lidt længere 
borte ligger en Mellemkjove 
som jeg rider hen til, den rejser 
sig og flyver. Ingen Rede. det var en 
smuk gl. Fugl med helt hvid
gul Hals og hvidt Bryst af de 
andre havde kun en hvidt 
Bryst, Resten var af den mørke 
Fase. Jeg tegner Hlíðarendi
21b *Indskudt tekst om den store røn ved Mörk
Den tykkeste Stamme paa 
den store Røn ved Mörk er 
150 cm en anden 95 og en 
paa 140 og en paa 50 og en 
paa110 cm. Ragnar Ásgeirs
son gik paa Grenene over 
Kløften og maalte den 
med et Baandmaal. 
Den vandrette Stamme 
er 10 m den oprette noget 
lignende. 
Den har sine Rødder ind 
i en Klippehule et Stykke 
fra Stammen, en Hule hvor 
Faar fra Oldtiden af har søgt 
Ly og R mener at det 
er al denne Gødning og det 
at den staar beskyttet 
for alle Vinde og med
rigelig Fugtighed der har
muliggjort dens Alder og 
størrelse. Manden her i 
Gaarden Arni er født
*22a 
med Þrihyrningur bagved. 
Videre over mod Dímon 
her flyder Álar med sine 
forskellige Forgreninger en af 
de dybeste rammer Dímon 
som deler den saa den fly
der som en Voldgrav tæt 
om Foden den vi maa om 
paa Sydsiden for at komme 
i Land. Rider lidt op ad 
Skraaningen og slipper Hestene
Da vi har siddet lidt begyn
der vi at kravle op og da 
vi er kommet et godt Stykke 
derop ad og har siddet og set lidt
i Kikkerten bl.a. efter Bergþórs
hvoll som Ólaf kan se men 
som strax opsluges af Reg
nen der kommer ude fra 
Havet, bestemmer vi os 
til at kravle helt op til Top
pen en Beslutning jeg fortrød 
mange Gange, nemlig hver 
Gang jeg maatte sætte mig
22b *Indskudt tekst fortsættelse fra side 22a om den store røn ved Mörk
i Mörk og fortæller at Træet 
i hans Faders eller Bedstefaders 
Tid i 60 skal have haft sam
me Størrelse som nu. 
Vi kravler ogsaa op. Faare
hulen der indvendig er 
dækket i Bunden med 
et væld af Fuglegræs 
og i Loftet af Bregner der 
gror med Hovedet 
nedad.
*23a
fordi jeg hverken kunde løfte 
Benene eller trække Vejret, og 
det er temmelig mange 
Gange. Ragnar Á fortæller at 
den har samme Højde som 
Peterskirken, det er den stejleste 
Græsskraaning jeg har set, men 
med dejligt saftigt Græs 
over det Hele. Der ligger Parvis 
spredt en Del Vinger af Ryper 
i Vinterdragt her har altsaa 
boet en Falk i Vinter, nu re
præsenteres Fuglelivet af en Rav
nefamilie med deres voxne 
Unger der lader meget mis
fornøjede med vores Besøg 
og et Par Stenpikkere der 
mader deres Unger i Reden.
 Da vi kommer helt op 
har vi en storslaaet Udsigt 
over hele Fljótshliðen med 
Aaerne og deres Tusinder af 
Vandløb gennem det 
sorte Ral. Mod N Fljóts
*23b
hlíðen med Þríhyrningur og 
Tindafjallajökul saa Þórs
mörk og Goðalandsjökul 
og Eyjafjallajökul og fra 
Pynten af Eyjafjall den 
lange Horisont af Landøerne
der bliver borte i Regnen (ellers 
vilde det være Havet med 
Vestmannaeyjar) til Øjet igen 
møder Bakkerne ved Stórólfsh
voll og Brekkur. Hvor Hestene 
ser smaa bitte ud nede 
ved Foden af Klippen, Jeg er ikke 
helt fri for Svimmelhedsfor
nemmelser vel mest paa Gr. 
af at jeg ikke stoler helt paa 
mine trætte Ben. Det gaar 
imidlertid fint at komme 
ned betydelig behageligere end 
Opstigningen. Vi havde talt om 
at ride videre Øst paa til 
Seljalandsfaldet men da 
det hele Dagen har regnet 
Paa Eyjafjall og Regnen 
*24a
nu begynder at naa over til 
os paa Dímon, af og til led
saget af nogle arrige Storm
kast bliver vi enige om at 
opgive det og rider over Mar
karfljót til Mörk og videre 
hen til Kløften med den 
gamle Røn. Mellem Gaar
den og Kløften er der en meget 
stor Eng med græssende 
Faar og Kør, der er en hel 
Del (14-16) Kjover hvoraf 
kun 2 hvidbrystede, længere 
henne en ensom Mel
lemkjove, smuk gammel Fugl.
Vi sidder af og kravler op 
i Kløften paa 
                          den 
                          mod
TEGNING        satte 
                          Side 
                         af der 
                          hvor
*24b
Rønnen gror og det er virkelig 
et imponerende Træ. Det gror 
i en lodret Klippe 10-15 m 
over en stenet Bæk der 
løber i Bunden af den 
smalle Kløft. Vi sidder 
i Niveau med Roden og 
Ragnar Á gaar paa en vand
ret Gren over for at maale 
Stammen. Saa kravler vi 
ned i Bunden af Kløften og 
ad Bækkens stenede Leje 
hoppende paa Stenene fra den 
ene Bred til den anden 
ind i Kløften, der bliver højere 
og højere jo længere den gaar 
ind i Bjærget til sidst 
stopper vi ved et ca. 2 meter 
højt Fald og kan skimte 
lidt af det lodrette Fald 
der en Snes m længere 
inde, falder fra Bjærget 
ned i Bunden af Kløften
der er en frodig Vegetation 
*25a
af Bregner (C. fragilis), Firblad 
Kvan og mere
Ude paa Engen blomstrer 
nu Orkideerne. Ólaf er gaaet 
ud for at fange Hestene 
og har sat sig til at tegne 
Men holder op da vi kom
mer og vi rider saa over 
til Múlakot denne 
Gang er vi højere oppe 
og har kun Fljótet og 
Þverá at forcere den 
første er skikkelig, men 
Þverá var der en hel
Del Vand i. Vi ser [ulæselig]
[ulæselig] Terner Spover 
et par Odinshøns og 
til sidst Præstekraver 
med Unger. 
Da vi red forbi Gaarden 
Mörk sad der en Strandskade 
paa Taget af et af Udhusene
*25b
TEGNING Ravn på en pæl 
TEGNING
Nævórholt 18 Juni Kl.10 ¾














Sønnen i Nabogaarden, Ólafur Túbals
Arni. Bonden på nabogården til Múlakot
Bægerbregne (Cystopteris fragilis)