1892-01-11

[Med blæk på kuvertens forside:]
Frk Alhed Warberg
Vesterbrogade N_o_
København V.

[Med blyant på kuvertens forside:]
N_o_ 2

[Med blæk i brevet:]
11/1 – 92 Aften.

Kæreste Alhed!

Jeg synes, jeg føler Trang til at skrive til dig i Aften, det sidste Brev var så forjaget og mangelfuldt. For det første glemte jeg rent at sige Tak for Telegrammet! Det er mig en Gåde, hvor jeg kunde glemme det, det var dog en så usigelig behagelig Fornemmelse således at blive modtaget af dig og L. ligesom jeg kom ind på det fremmede Sted; altså Tak! Det var en vellykket Idé.
Nu kan du få høre med lidt mere Udførlighed om mine Omgivelser, men endnu har hverken Dr. Gauer eller Jordemoderen været her, men begge ere tilsagte og ventes hver Dag.
Senere på Aftenen.
Nu kom jeg hjem fra en Tur i Byen med Fru R. og ved Hjemkomsten fandtes dit Brev samt et fra Leonard – voldsom velkomne begge to, tusend Tak! Om dine Oplevelser more mig! Ja, det kan du da tro, de gør. Tænk med Kunstneren, hvor det i Grunden glædede mig at høre, det kan han nok trænge til, den stakkels Kunstner, og hun er jo sund og fornuftig og kan holde lidt igen, når han udarter.
Allerførst må du høre om en Spilop, jeg har foretaget mig, og som jeg er dels flov over, dels forbavset over; ser du: i Aftes var jeg med Fru R. i Domkirken, en Pastor Lindhart prædikede. Han er en yngre Mand med et smukt Ydre og et do Organ, han var uden Tvivl begavet og hans Prædiken var godt ordnet om end med en Masse Ting i, om hvilke jeg i mit stille Sind tænkte, ”Sludder” Hele Manden gjorde Indtryk af at være noget ”Jordens Salt”, som var i Færd med at miste sin Kraft” – du forstår, ligesom lidt afjasket, overgouteret, med den dermed følgende Selvkritikløshed; da jeg kom hjem satte jeg mig til min Dagbog og skrev 10 Sider fulde af Bemærkninger desangående, temmelig krast, bl. andet ikke lidt om det præstelige ”Salt”, der som Regel mister sin Kraft, om flere Punkter i hans Prædiken, om det Indtryk han gjorde af at gå for meget i Selskaber – til denne Anke føjede jeg: ”det var Synd, han har i Virkeligheden et prægtigt Ansigt og har ”Kraft!”” Meget mere i samme Stil – aldeles som hvis du og jeg sad for os selv og diskuterede den Ting. Kan du så tænke dig, da jeg var færdig og læste det hele igennem, kunde jeg få en så fræk og grinagtig Tanke at sende ham hele Sludderen! Jeg kunde ikke bare mig, rev Bladene ud, i en Konvolut, og nu har han dem rimeligvis!! Hvad mener du om en sådan Frækhed? Ja Skade kan han da ikke tage af det, men hvad mon han siger til den Salve! - - - -
Jeg begynder ordentlig at befinde mig vel her, jeg har det voldsom hyggeligt i min lille Stue, nu har jeg fået en Masse Stads fra Etagéren ned i en Skuffe og min Venus på den øverste Hylde; ! ["Venus" er understreget med blå farveblyant, og udråbstegnet efter sætningen er skrevet med samme redskab] mine Bøger og Skrivesager spredt på Bordene og det lille Skab, min Syæske - og Kurv på Sybordet, 10 af mine egne Tegninger op på Væggene o.s.v. Her er al Tid lækkert lunt; hver Fmd. gør jeg selv rent her inde vist en Times Tid, og i den står Vinduet åbent, så her er al Tid god Luft. Fru R. er det kærligste Menneske, man kunde komme til, så barnlig og naturlig og sød; hun ved ikke, hvor godt hun vil gøre det for mig; man kunde godt tænke sig, at hun var en af mine egne, så gennemomhyggelig er hun for mig, præker om at jeg skal have Motion, går med mig en lang Tur hver Aften, i det glatte Føre må jeg ikke gå alene, siger hun. Der er ikke den mindste Ting, som hun ikke har Omsorg for; og så er hun sikkert meget forsigtig med mit Incognito, tænk, ingen her i Gården ved endnu, at de har en "Dame", endsige mit Navn - det ved hendes Mor og de to Søstre, ikke den tredje Søster og ikke den anden Søsters Mand, de er så forsigtige som de blot kan; er jeg i Stuen og der kommer nogen i Gangen, så kommer de ikke ind. Jeg er begyndt at læse lidt med Drengen, han er utrolig nem til det; han er meget støjende og desværre (for mig) er ingen af Forældrene nervøse. En Aften var jeg et Svip med hjemme hos hendes Mor - der hvor de har Klaver - uha for en gammel simpel Rappenskralde; hun fortalte mig strax om en Herre som havde givet 4 Kr. mdl. for at øve sig hos dem - jeg tænkte rigtignok nej Tak, der skal jeg nok blive fra! I Grunden mente hun det vist ikke så slemt. Men imidlertid får jeg vist et Klaver lejet, hvis det da kan gå op ad Trappen, i Morgen bliver det undersøgt. Manden R. synes jeg nu helt godt om, han er temmelig med på Spørgsmålene og radikal, men han minder mig vel meget om Hår glattet med Spejl. Hun er en Perle; de er grinagtig fri i deres Udtalelser; f. Ex i Dag, da han ikke vilde lade Hunden komme på Gaden, så sagde hun, jeg stod ved Siden: Du vil aldrig lade den komme ned at bestille noget, Gud ved, hvad du vilde sige, hvis du skulde på Das og nogen forbød dig det?" og han: "Hør, lille Mutter, du er inte rigtig [resten af brevet mangler]

[Indsat s. 1 under datoen og over og under ”Kæreste Alhed!”:] Dr. Grauer ved ikke mit rigtige Navn, han forlangte mit fejle til Recepten, i det hele taget var han meget diskret og behagelig [indsat med små typer efter linjen:] Han mindede meget om Oppermann. [Indsættelse slut] Jeg havde i går 8 Konceptarksider fra Elle, det er dog dejligt, at Mor er bedre. Bare nu ikke Tant laver en Undersøgelse, skulde jeg skrive noget om hun ikke må???