Fynboerne
1924-11-27
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Andreas Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjøbenhavn 27 Nov. 1924.
Kære Puf!
Tak for Brevet! Jeg er nu færdig paa Slottet og har afleveret Billedet, tilsyneladende til Modtagerens Tilfredshed, og faaet Betalingen sendt til Esben Hansen. Jeg har i Øjeblikket ingen Penge at undvære, men jeg har faaet Bestilling paa en større Aquarel til 1000 Kr. som jeg har i Sinde at lave ude i Vinskoven, naar det er daarligt Vejr, naar jeg faar dem skal Du faa de 250 Kr. og hvis jeg ikke faar dem inden jeg rejser derudefra skal jeg skrive til Esben Hansen efter saa mange at Du kan faa dem inden Jul. Jeg var ude at spise til Middag hos Jonna i Gaar, sammen med Naurs og Else Johannes V. Johs V. havde Ørepine. Det var Kajs Fødselsdag. Schiøler og jeg havde været til Frokost hos Brygger Jacobsen og Schiøler overrakte ham et af de første Explr. af et Reklamehefte ”Prøvehefte” af Fuglebogen som Gyldendal har ladet fremstille Det er paa 40 Sider og med Tekst og Billedprøver, bl.a. 3-4 Tavler i fuld Størrelse og 16 i omtrent ¼ Størrelse. Carlsbergfondet har i Dag stillet 30.000 Kr. i Udsigt til Udgivelsen af første Bog, saa nu dages det og i Januar begynder de at trykke Oplaget inde i Gutenberghus. Kan Du ikke sende mig mit Oljetøj. Jeg faar maaske stærkt Brug for det, det er vel utænkeligt at Vejret arter sig som hidtil lige til Jul. Jeg rejser ud i Vinskoven Lørdag eller Søndag Adr: Jagtbetjent
Salzwedel
Vinskoven
Mørkøv
Jeg har lige talt i Telefonen med Din Moder, hun har det godt og var ved at skrive til Dig.
Marie ringede i Formiddags fra Uglen, jeg gaar der hen i Mrg Eftermiddag. Jeg har haft en forfærdelig Masse at rende om hver Dag. Har lavet 3 Omslag til Johannes V.s Myter og et Omslag til ”Frem” 100 Kr. pr. Styk. I Dag aftalte jeg med en Mand at jeg skal lave for 500 Kr Tegninger til en Bog om Stæren af Helms med Indledningsdigt af Johs V. og det er Meningen for Fremtiden at der hvert Aar skal laves og udgives en lignende Monografi om en af vore almindelige Fugle, af samme Forfatter og Undertegnede. Jeg kan ogssa hilse fra Lysse, han kom her i Formdags og var med oppe paa Christiansborg, vi var inde og saa paa Loftet ved Dagslys, jeg havde kun set det ved kunstigt Lys siden det kom paa Plads. Mange kærlige Hilsner
Din Fader
P.S.
Vil Du hilse Hedelunds.
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Lars Hedelund
Otto Helms
Vagn Jacobsen
Else Jensen
Johannes V. Jensen
Alhed Larsen
Johan Larsen
Marie Larsen
Eiler Lehn Schiøler
Albert Naur
Kai Nielsen
Henry Salzwedell
Christine Swane
- 4440 Mørkøv
- Christiansborg
- København
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Mentioned works
Indsat tegning på titelblad samt akvarel fra Otto Helms bog Stære. Der er flere illustrationer af Larsen i bogen.
Johannes Larsen vil male en stor akvarel i Vinskoven.
Det indsatte billede, Kredsende storke, er et forstudie til maleriet i loftet på Dronningens Håndbibliotek (dengang Kongens Håndbibliotek) på Christiansborg.
Johannes Larsen har tegnet omslag til Johannes V. Jensens bog Myter.