1910-07-21

d. 21 – 7 – 1910
Kære lille Uglemor.
Tak for dit Brev i dag, men nu må du ikke skrive flere Aftenbreve, så venter jeg hellere en Dag eller to, nu, vi skal jo nu snart ses igen. Hvis det øsregner den Dag, hvad så , så kommer du vel ikke, jeg glemte desværre at skrive om det sidst, for du burde vel have sikret dig Aftale med Dr. Helms desangående, at du vel kom den første Tørvejrsdag efter den aftalte Dag, hvis det blev umuligt Vejr den Dag? Men det er måske nu for sent at bestemme sådant noget, send mig et Par Ord om hvad du mener om den Ting.
Ja lille Uglen, jeg vil altid være glad for at høre hvad du tænker og føler, og har du svært ved at give det Udtryk, så må du huske, at overfor mig må du ikke gøre dig det endnu vanskeligere ved Ængstelighed for hvordan det bliver optaget, du ved jo at jeg paa Forhånd vil se kærligt på enhver Ytring der forsøger at give mig Indblik i den søde lille Hjærne bagved din store Pande og det lille barnlige Hjærte som har lidt så tit og bittert.
Vil du gøre dig Umage for at huske det og tro det? – Vi er jo omtrent i samme Situation
som en Opdagelseskaravane der har et ukendt Land liggende foran sig og bereder sig på Rejsen derigennem. Hvad vi møder ved ingen af os endnu, og hvordan vi selv vil vise os overfor Glæder, Farer, Sorger, Skuffelser, Nød måske, det ved vi ikke engang. Vi vil det bedste, vi har Håbet, vi har Troen på at vor Færd skal lykkes, men ved også at vi skal forberede os så godt som vel muligt og være årvågne, sovende kommer vi ikke frem – vil du gøre dig Umage for lidt efter lidt at vinde den Tillid til mig at du giver Tankerne Ord mere og mere, det er så dejligt at huske noget sådant både når man er borte fra hinanden og når man er hinanden nær.
Du ved jeg vil ikke tvinge dit Væsen, og du har da også sagt yndige Ting, der har lignet dit Smil.
Jeg længes efter at være i din Nærhed min egen lille Pige.
Din Sigurd.