1910-07-24

d. 24 -7 -1910.

Kære store Pige.
Nej jeg havde ikke tænkt at ville øve Gengæld og snyde dig. Jeg havde i det hele taget ikke tænkt så meget ved at lade være med at skrive, jeg havde ( så vidt jeg nu kan sætte mig tilbage i den Dags Tilstand ) en Følelse som om jeg først måtte være sikker på at jeg ikke havde skrevet et dårligt Brev sidst, blandet med den Følelse at når jeg nu lod en Dag gå over, så vilde du også lettere stryge et Aftenbrev en anden Gang , hvis du ikke havde fået Tid at skrive for en Dag. – Sådan tror jeg det hang sammen , med det var måske egentligt dumt – og dog har jeg fået Belønning gennem dit lille Brev , som røber Ængstelse , tilgiv , den synes mig så sød .
Tak for din lille Bemærkning om dit Besøg på Kirkegården , hvad du siger om Græsset og Stranden bagved Graven er smukt og sødt , se det er en lille Del af dig selv som du giver mig . Tak lille – Christine, med det lidt tunge , lidt besværlige Navn , søde lille Ugle , jeg længes efter at se dig igen , høre din Stemme og føle dine Hænder , leve en Tid igen sammen med dig og ikke alene . –
Jeg skal nok imorgen se at få fat i en Mand der kan sende Billederne afsted , Birkholm kan nok give mig Besked om en.
Jeg skal op på Museet imorgen og tegne en Tegning efter mit Billede , Birkholm talte om at der måske skulde en Reproduktion af det ( naturligvis mellem mange andre ) i Kataloget, de vidste endnu ikke om efter Fotografi eller Tegning , så er det jo bedst at lave en Tegning inden jeg tager herfra.
Nu får du ikke mere dennegang , og altså ikke før vi ses , jeg skal med mine Værtsfolk en tur over til en Svoger nogle Mil herfra , jeg har været inviteret med i 14 Dage , det er så elskværdige og rare Mennesker , så det kan være rigtig morsomt – og nu skal vi afsted.
Altså på Gensyn.
Hils din Mor og Marie.
Din Sigurd .