Forår 1890

Kæreste Mor!

Bare et Par Ord i en Fart for at sige, at Examen gik daarligt, d.v.s. Laura og Ernst var flinke men Johanne kom daarlig fra det, de var ikke tilfredse, men talte ikke noget om at gøre Forandring; de mener vist som jo ogsaa er rigtigt, at det bliver mere tilfredsstillende med den ny Ordning, men jeg faar Brev fra Fru Z en af Dagene om nogle Ærender, Gud ved om saa ikke [de] siger mig op, ellers kunde hun jo have sagt det i Forvejen, hvad jeg skal besørge, bare jeg gætter rigtig; men selv vil jeg nødig sige op, da de jo gærne vil beholde en Lærerinde til Pigebørnenes Konfirmation og de sagde det da de tog mig. Hr Z sagde: "De har ikke rigtig vidst, hvad her var at gøre, da de tog Pladsen, - nej det var for hastigt den Gang!" Jeg tror, de er lidt ærgerlige over at tante Mis pinte saadan paa den Gang, og det var jo heller ikke helt rigtig af hende; men hvad enten jeg nu bliver eller ikke, saa faar jeg nok et godt Resultat ud af det næste Halvaar. Det var en rædsom Pine, den Examen, den var i 5 Afdelinger, fordi Hr Z ikke kunde sidde længe af Gangen; den sidste Afdeling var fra 9-10 Aften om Onsdagen. Jeg var aldeles udmattet, da det var forbi, af Anstrængelse og Spænding.
Jeg siger paa ingen mulig Maade til Fru Zeuthen om at blive fri for Haandarbejde for hende, jeg vilde faa det at høre ved enhver Lejlighed, og det vilde blive rædsom ubehageligt. Imorgen skal vi vist i Folketeatret se "Abekatten" og "de røde Dominoer", jeg glæder mig meget til at se Zink; paa Mandag "Konge for en Dag" og Tirsdag "Jakob v. Thyboe" og "Soldaterløjer", de to sidste vilde jeg rasende gærne se.
I har rigtignok ikke mange af os hjemme i Paasken, nu Alhed er i Jylland! Bedstemor er ikke rask, hun har haft saa ondt i Ryggen siden i Aftes og ikke sovet i Nat, idag er det bedre.
Mange Hilsner til jer alle
fra din
Basse.