januar 1892

Tirsdag Eft.
Kæreste Mor!
Tak for Dit sidste Brev, eller rettere Johannes! Dit eget var ikke meget langt! – Jo, Du kan ganske rolig skrive hvad som helst til mig, ligesaa vel nu som før; jeg har altid mine Breve i Kommoden og Nøglen gemt; Du kunde for Resten til Din egen Beroligelse hver Gang l ["l" overstreget] skrive noget slemt om den lange PH, saa kan Du da være sikker paa, at jeg passer paa; - Det er meget hyggeligt at have Marie her, hun er voldsom klog og brillant. Om Aftenen skriftes ["r" i ordet overstreget] vi til at læse højt for hinanden, den anden syr! – Du maa da endelig snarest lade mig vide, om I har hørt fra Elle, det er helt underligt at vide hende saa langt borte; hun klarer sig saamænd nok, men Du savner hende vel meget. - - Jeg er ikke sikker paa, om jeg har fortalt, at Frøken Oppermanns [ ”m” anført over linjen] Broder skulde rejse fra Byen, nemlig til Sludegaard at lære Landvæsen, og at der i den Anledning var Afskedsbal for ham forleden Aften hos P Hansen. Det var et forfærdelig morsom Bal, og jeg vil derfor give en lidt nærmere Beskrivelse af det. - De indbudne var: stud Neukirch, Lützhøft, Plessner (Maler), Oppermann, Onkel Lut, Joh. Larsen (Maler) Grosserer Neklemann, Fru Neklem, Frk. Neukirch, Marie, jeg og Frk. Oppermann; dette sidste var en Overraskelse for hendes Bror og Aftnens Festnummer; hun kender ellers ikke P. og Marie H., saa Indbydelsen gik gennem mig; hun er over 30 Aar og kommer ikke meget til den Slags, men ikke desto mindre glædede hun sig forfærdelig og morede sig saa brillant, at hun ikke havde moret sig saa godt i flere Aar. Hun havde en hjemmebagt Julekage med, midt i den stod en Buket, der senere paa Aftenen blev plukket itu til Katillon, (jeg fik 4!!) – Neklemanns havde skaaren Smørrebrød og Øl med (Overraskelse). Traktementet var: Kaffe med Guanarom, Portvin, 30 Aar gl. Mjød, Sodavand, Appelsiner og Nødder. – Onkel Lut hentede Kammermusikus Ove Christensen og hans Kone op fra 3die Sal, og de dansede lidt med samt drak Kaffe. – Stemningen var udmærket hele Tiden, vi dansede efter en Arislon legede ogsaa, holdt Taler, snakkede o.s.v. De fleste af Gæsterne kom først Kl. c. 9½, men saa holdt vi til Gengæld ordentlig ud; vi brød først op Kl. 4½. Heldigvis var det Søndag næste Dag, men desværre skulde jeg Efter Omstændighederne [”efter Omstændighederne” anført over linjen] tidlig op, da jeg havde lovet Bedstem. at sidde der, mens hun gik ud; jeg var saa hos de gamle hele Dagen, Bedstef havde det ret godt, jeg var endogsaa ude et Svip med ham; en Gyngeskammel, vil ["vil" overstreget] har han ingen Brug for, der er ingen Ro paa ham, mens han er oppe; deri-
[Resten af brevet mangler]
[Tværs øverst på side 1:]
Jeg har ikke flere Frimærker, kan Du dog