Fynboerne
1946-05-09
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Knuthenborg
Bandholm.
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[I brevet:]
Kjerteminde 9 Maj. 1946.
Kære Grevinde!
Sikken et Foraar. Altsaa bortset fra alt det man skal og ikke kan overkomme. Jeg synes aldrig Tiden har været saa forstyrret. I Gaar og i Forgaars havde vi Besøg af Aage Marcus og hans Kone. Han drog af med hele Bagagerummet og Bagsædet i Bilen fyldt med gamle Breve, som han skal rode igennem i Løbet af Sommeren. Paa Tirsdag skal jeg til Middag hos Bankdirektør Jacobsen i Odense, den 20 ds. kommer der en Mand fra Aalborg og henter mig, til at male et Par Billeder til ham deroppe. Han skal bringe mig hjem igen den 28 da jeg d 29. skal til Birkerød til min Søster Christine Swanes 70 Aars Fødselsdag og i midlertid venter vi Besøg af Johs V. Jensens og vi er stadig uden Piger. Trods alt dette kommer jeg med en Bøn til Dig. Tror Du at du kan formaa Skytte Rasmussen til at tage sig af Tiras? Og i saa Fald maa jeg komme over og aflevere ham paa et eller andet Tidsrum mellem nu og d. 20?
Nu skriver jeg til Johs V. og hører om de kan sige lidt om hvornaar de kommer. I Haab om gunstigt Svar.
Din hengivne
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Adressen er skrevet på kuverten
Georg Jacobsen
Else Jensen
Johannes V. Jensen
Ellen Marcus
Aage Marcus
Rasmus Rasmussen
Christine Swane
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Mentioned works
Johannes Larsen skal male billeder på Aalborg-egnen til Peder Brokholm. I et andet brev fra perioden skrev Johannes Larsen om skitser af brushøns, som han i denne forbindelse lavede.