Fynboerne
1918-12-27
Sender
Laura Warberg
Recipient
Ellen Sawyer
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet med blæk i brevet:]
Søndag Formiddag
[Med blyant:]
ca 1916
[Med blæk:]
Kære Elle!
Jeg var glad ved de smaa Skrivelser fra Eder i Morges! Nu skal Du have en lille Beretning om i Gaar. Trods Sne og Storm og Kulde var jeg om Formiddagen et Par Ærinder, købte den eneste Smør-Kande Byen ejede at give Las, da han er saa gal i Hovedet fordi Frida aldrig giver dem smøreligt Smår paa Bordet; enten som en Sten saa vi maa lægge det paa Brødet, - jeg har nu 3 Gange prøvet dette - eller smeltet og størknet igen. Nu har jeg sagt hende at en Smørkande med Laag kan hun altid have staaende i det lune Køkken og at vi her aldrig har skilt Smør. Hun er en Sjuske! Efter mine faa Ærinder var jeg hos Spies med en Obligation fra Dede paa mine 3000, som nu er frigivet af Agrarens og som Las gærne vil laane og give mig 5 % bekomst, da de kan gaae af paa Huslejen. - Derfra hjem og sammen med Anna til Las's med Genferkagen som A. glasserede deroppe, men hun gør det ikke saa godt som Grethe den var for lind og flad. Vi fik en solid Frokost, de har hele Julen spist af en vældig Skinkesteg vist en 30 Pund!! udmærket; Gaasefedt og d_o_ Leverpostej, storartet. Rasmus Petersen og Agrarens var der. Frida var kommen syg hjemmefra med første Tog saa efter Frokost fik vi hende op at sove, Alhed og hjalp i Køkkenet, jeg pillede den vældige Kasse Rosenkaal, vi vadskede lidt af, Valborg udgød stride Taarer over Gud veed hvad og da hun saa langsom var færdig med sit til Spisning 6 1/2, tog A og jeg Kaffeopvadsken, det værste Valb. veed er jo at blive hjulpen, Frida mødte ca. 6 ret vel, dejlig kogt Grød og d_o_ Oksebryst - Genferkagen god; hvid Vin og A[ulæseligt] til. Gammel Mand kom ved 4 1/2 Tiden og Alhed overtalte ham i den Grad til at blive, hvad næsten var Synd for den 78 gange Mand at skulde hjem med 11.Tog og gaae til Bøgebjerg. Trods Manses Sygdom var Junge med om Aftenen og lille Bibbe var alene hjemme med M. som var vaagen hele Aftenen og legede i sin Seng i Dagligstuen, Grethe bedt ud og Ingrid desværre hjemme og syg endnu i Dag, svære Juledage for Johanne, men Marie overgaaer ["overgaaer" overstreget] overgaaer sig selv og hjælper; Agraren ogsaa. Marie fulgte mig hjem i Aftes og Anna havde jeg bedt om at være her Kl. 10 og have Dunk i min Seng. Det var en yndig hyggelig Dag for mig deroppe. Jeg er helt glad ved nu igen ligesom 2_den_ Juledag at være ene hele Dagen. Anna er allerede klædt om og sidder herinde og læser til vi Kl. 12 skal spise Oxesteg og Sødsuppe saa skal hun hjem til deres Gæster fra Odense. Tænk hun kom i Aftes med 3 Pund store Rødspætter fra sin Far, dem skal vi have stegte i Morgen tilligemed Oxesteg, Kartoffelsalat, Sild i Remolade m.m. Pouline L. har meldt sig til Johanne og jeg er glad ved at faae hende med herned i Morgen Aften; vi bytter Bordene og kan saa spille lidt Kort bagefter, vi bliver 10 med Anna; jeg glæder mig til en Smule fremmede. Det var saa sødt i Aftes da vi havde spist at Putte af sig selv gik over til Bibbe, Herbert gik med; de to skal naturligvis med her, men Erik og Bibbe maa jo blive hjemme hos Manse. Vi talte saa meget om i Gaar, at Du burde tage Ferie som alle andre med Skolerne men i hvert Fald til Søndag, saa Du kan rejse 2 1/2 fra Kbh. og vi har Maaneskin at cycle i fra Nyborg. Lad mig nu endelig vide Dagen før Du kommer, saa vil jeg have Dine Sengeklæder i Dagligstuen om Natten før ["før" indsat over linjen] og Varme i Dit Sovekammer. Jeg har intet hørt fra Brædstrup efter Julen bare Penge og alt er kommen godt derop. Desværre mener Christine at Dede har Frits Jørgensen Paa Tirsdag kommer Drude og Sønnerne til Las's, saa skal jeg vist derop at spise men saa vil jeg være Nytaarsaften hos Agrarens; 1_ste_ Jan. bliver jeg vist ene hos Las's til H. Meier. Det var en Skuffelse at Dede ikke kom. [Resten af brevet mangler]
Facts
PDFDa
- Holm
Grethe Jungstedt
Fritz Jürgensen
Drude Jørgensen
Johannes Jørgensen
Palle Jørgensen
Adolph Larsen
Alhed Larsen
Johannes Larsen
Marie Larsen
Elisabeth Mackie
Frida Madsen
Rasmus Petersen
Anna -, pige i huset hos Laura Warberg 1917
Jens Henrik Spies
Andreas Warberg
Erik Warberg Larsen
Martin Warberg Larsen
Laura Warberg Petersen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3772
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted