Fynboerne
1954-03-31
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 31 Marts 1954.
Kære Lysse.
I Gaar havde SØ stiv Kuling og Slud og Kulde hele Dagen. I Dag laver Kuling, Solskin og +10⁰ Varme. Jeg har lige haft Brev fra Ane de havde været i Birkerød, men det ved Du jo fra Bimse, det ser ud som det er meget alvorligt med Marie. Agraren er nu næsten helt blind. Else rejser nu til Odense, hendes Moder ligger paa Sygehuset og er meget daarlig. Det er altsammen meget sørgeligt. For en Uges Tid siden forsvandt den sidste Sjægger og Dagen efter Munken som ellers havde været her hver Dag siden den kom igen. Nu kurrer Ringduerne Droslen fløjter og Solsorte Gærdesmutterne og Bogfinkerne synger. Jeg skal have solgt et Billede paa den frie Udstilling men jeg ved ikke om det er Maleriet eller en af Akvarellerne. Jeg har solgt den store Pastel af Philipsen til Odense Museum for 6000 Kr og Klaveret til Hornung & Møller for 700 Kr, saa skal jeg have en af Reolerne i Værkstedet her over, den bliver saa Pendant til den herværende, og jeg kan faa en hel Del af Bøgerne i Værkstedet herover. Vi skal vel ellers snart til at planlægge lidt om Rejsen til Øland. Jeg havde for en Tid siden besøg af Finn og spurgte ham om en Introduktion, men det mente han var unødvendigt. Derimod er det vist ikke udelukket at vi kan faa ham med hvis Du synes. Jeg fik forleden Oldtidsselskabet Aarbog, meget tyk og det meste af Indholdet var af Lauring og en Arkitekt kendt med islandske Forhold, hvori de jævner Nørlunds Vikingehus med Jorden. I Søndags var Christiansen her han har i en ikke fjern Fremtid en rund Fødselsdag vist 60 Aar. Han talte om at skrive og høre om Du ikke kunde tænke Dig at komme med, men Du har vel for travlt med Kalkunudklækning.
Mange kærlige Hilsener til Jer allesammen
fra Din Far.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Elena Larsen
Palle Lauring
Poul Nørlund
Didrik Overgaard Nielsen
Emma Overgaard Nielsen
Theodor Philipsen
Finn Salomonsen
Ane Talbot
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Mentioned works
Johannes Larsen har solgt et maleri eller en akvarel på Den Frie. Han har solgt Philipsens akvarel til Odense Museum.