Oktober 1896

Kære Las!
Maa jeg spørge, hvad der gaar af Dem! Nu har jeg ikke faaet Brev fra Dem i over en Uge, De har da ikke glemt min Adresse Erikshaab pr. Højrup? Jeg har aldrig hørt om en Kærreste, der ikke lod høre fra sig i over en Uge. Hver Formiddag, naar Pallam kommer i Køkkenet med Breve til de andre, har jeg været lige ved at falde om i Gryderne af Forbavselse over, at der ikke var noget til mig. Og hvis der ikke kommer ét en af de allerførste dage, saa gaar jeg i den allersorteste Gryde! Nu ved De det.
Jeg har læst i Avisen om den Mand, der blev skudt paa Amager, hvad kan det nytte, at én er forsigtig, naar saa en anden skyder ham. Men jeg haaber, De maler flittig paa deres Billede i Stedet for at gaa paa Jagt. – Det har for Resten været et henrivende Vejr i de sidste Dage (i Dag er det jo forbi igen) men jeg har desværre haft saa lidt Tid til at nyde det. Vi slagtede i Torsdags 3 Beder hvilket medfører en Del Ulejlighed. Men nu er det meste af dem puttet i en Saltballe (ogsaa Køllerne!). I Onsdags kom jeg hjem, det var vist min sidste større Cycletur for i Aar, desværre. Men Cyclerne lide saa meget i daarligt Føre, at det er Synd andet end at sætte dem i Vinterstald. –
For lidt siden fik vi Fremmede. Det var Doktorens, saa jeg kan nok ikke sidde her og skrive ret længe men maa ned og lave Brombærgrød og anden Mad. – Jeg kommer i tanker om, at mine Breve vist handler altfor meget om Mad, men De har vel opdaget, at jeg er en meget prosaisk Natur. - - Min Søster Thora omme paa Gelskov ligger og er daarlig, vi have været lidt ængstelige for hende, da Doktoren sagde der var noget i Vejen med den ene Lunge. Hun er en lille Smule bedre, men maa være meget forsigtig.
Søndag Aften: Endelig. Christine kom i Aften og havde Brev med fra Dem. Saa var der altsaa ikke noget særligt i Vejen, men jeg fatter for Resten ikke, at De med Deres Forstand ikke kunde finde paa at sende Brevet til Erikshaab i Stedet for til Langeland den Tirsdag, De vilde skrive. Jeg fik ogsaa Brev fra Lud i Aften, det er lige oppe over med den Barnedaab, jeg skal rejse enten Lørdag eller Søndag, men jeg ved ikke rigtig, om jeg vil skrive, hvilken af Dagene det bliver, skønt for Resten, det kunde jo være knusende kjært at se et lille Glimt af Dem! Gider de virkelig gaa den lange Vej? – Jeg glæder mig meget til rejsen, naar nu Skovs kunde have ruppet sig lidt, saa De kunde være kommen ud at døbe den med det samme. Men det kan jo ikke naa lige nu. - -
Mon vi virkelig skulde ses et lille Svip paa Lørdag eller Søndag? Men det er vel kun nogle faa Minutter. – Men alligevel. Det er sent og her begynder at blive koldt, saa jeg maa slutte. Godnat og 1000 Hilsner fra Deres Alhed.
Jeg kommer i Tanker om er det ikke midt i Deres tekniske Skoletid? Det er vist c. 5 ½. Vilde det passe Dem bedst Søndag?
Farvel.