Fynboerne
1914-04-27
Sender
Carl Petersen, arkitekt
Recipient
Johannes Larsen, Mads Rasmussen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Aaboulevard 5. d. 27' April 1914.
Kære Hr. Etatsraad M. Rasmussen!
Da Syberg var herovre for at aabne sin Udstilling, talte jeg med ham om konkurrencen. Han mente, at de Oplysninger, jeg havde givet om Salens Arkitektur og Sammenhængen mellem Rummet og Malerdekorationen, snarere vilde virke hæmmende, end være til Nytte for de Konkurrerende.
Ved samme Lejlighed meddelte han mig, at han vilde foreslaa, at Sagen, naar Konkurrencen var bedømt, blev udsat foreløbig, fordi der i Aar var købt Billeder af ham for betydelige Summer, medens der i Aar var købt Billeder af ham for betydelige Summer, medens der af andre af Malerne var erhvervet forholdsvis mindre. Han nævnte saaledes Johannes Larsens Sprogøbilleder, og mindede om, at Johannes Larsen nu malede en betydelig Samling Fuglebilleder ved Filsø. Han fandt det derfor mere rimeligt foreløbig at anvende Midlerne bl.a. til Indkøb af en Del af disse Billeder.
Jeg vil meget nødigt have, at mine Ønsker med Salens Udsmykning skal komme paa tværs af Sybergs og Komitéens Planer med Indkøbene af Kunstværker. Museets Indhold er jo det væsentligste. Men jeg vil ogsaa være meget ked af, om denne Lejlighed for Kunstnerne til at gennemføre et Monumentalarbejde skulde spildes.
Deltagelsen i Konkurrencen er saa vidt jeg kan skønne, nu ikke særlig stor. Birkholm ligger syg og kan ikke deltage i Aar, Poul Christiansen har til mig sagt, at han i Øjeblikket ikke kan forestille sig andet end at foreslaa nogle smukke Vægfarver. Han har ikke set Rummet. Peter Hansen siges at have opgivet at deltage. Johannes Larsen har vistnok intet pabegyndt. Kun Kai Nielsen og Syberg har arbejdet med Opgaven.
Det er Synd at gennemføre Konkurrencen med ringe Deltagelse paa et Tidspunkt, hvor ingen af de Konkurrerende har set Salen. Jeg tror, at Opgaven vil forekomme Kunstnerne mere interessant og fristende, naar de ser de bløde Lys i Rummet og naar Statuen staar der færdig i sit smukke Stof og de brogede Murstenstæpper er lagte.
Jeg vil derfor foreslaa, at Etatsraaden bemyndiger mig til at udsætte Konkurrencen i et Aar.
Foreløbig har jeg kun talt med Kai Nielsen derom, Han var meget ked af at skulle opsætte dette Arbejde. Men han synes, at jeg har REt. Han havde selv tænkt sig at fuldføre sine Arbejder i Faaborg, efter at han havde set Rummet. Men der er jo ikke Mening i, at han er den eneste, som faar denne Fordel.
En venlig Hilsen til Etatsraaden fra Deres hengivne
Facts
PDFDatoen fremgår af brevet.
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31