Menu

Fynboerne

1911-06-27

Recipient

Peter Hansen

Document content

Awaiting summary

Transcription

27' Juni 1911.
Herr
Kunstmaler Peter Hansen,
Her.
Da jeg kom hjem , var der bragt mig et Billede af [Eck]ersberg,malet i 1852 ,som skal være ganske fortræffeligt. Det er min Barber, som ogsaa giver sig af med at handle med Malerier , der har fundet det , og det er mig meddelt, at jeg maa beholde det til i Morgen Kl 11, da det saa skal hen til en anden .Efter Meddelelsen tilhører det en gammel Apotheker, som skal sælge det af Hensyn til Pengene,men det behøver jo ikke at være sandt. Der forlangtes 1600 Kroner for det,og det skal være meget billigt,men hvad det er værdt tør jeg ikke afgøre. Under alle Forhold køber jeg det ikke undtagen De i hvert Fald har set det, og jeg har hørt Deres Mening.Jeg ved, at De skal rejse i Morgen Middag,men kunde det ikke lade sig gøre, at De Kunde faa en Timestid tilovers i Aften eller i Morgen tidligtil at se paa det?
De vil maaske være saa venlig at give Budet Besked herom, og han vil saa telefonere det hjem til mig .
Venlig Hilsen

Deres hengivne
M Rasmussen

Zahrtmanns Billede sendes med Damper Mandag,saa at det kommer til Faaborg samtidig som Dem .Det er for stort til at gaa i en Jærnbanevogn.

Efter at have tilskrevet Zahrtmann om hans Adam og Eva har vi faaet Brev fra ham, at Museet maa faa det til 3500 Kr, og at vi maa hente det med det samme.Dette har vi nu gjort,og det er henrivende dejligt nu det er kommen frem i Lyset.Paa Tirsdag vil det være i Faaborg,og jeg kommer derover næste Uge over,og saa kan vi maaske faa en Samtale.

DS.

Mentioned works

Kristian Zahrtmann, "Adam og Eva i Paradis". 1892, 208x170 cm, Faaborg Museum, kat.nr. 345

Facts

PDF
Letter

Dateringen fremgår af brevet

Kristian Zahrtmann

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 28