Menu

Fynboerne

1892-11-30

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Mor!

Ja, nu blev dette Brev alligevel en Dag forsinket! Fru Rørdams smaa Piger kom ["kom" indsat over linjen] herind til Byen i Gaar; de var voldsom interesserede i os og nysgerrige efter at gøre Bekendtskab med os. Vi blev inviterede ind til en Leg efter Middag; de andre havde ikke Tid, saa det blev mig alene. Vi legede Fingerbølleg et Par Timer, Fru Rørdam og Frk. Hune med. Børnene ere henrivende dejlige, - smukke, velopdragne og voldsom kvikke. - Det var ligefrem rørende at se den gensidige Henrykkelse over at se hinanden.
Fru Rørdam havde næsten ikke Øjnene fra dem, og de fløj hvert Øjeblik hende om Halsen. Desværre rejser de allerede igen i Morgen Formiddag. - Kl. 7 1/2 kom St. Bredsdorff styrtende herop med 4 Fribilletter, som han i sidste Øjeblik havde faaet til Studentersangforeningens Konsert i Konsertpalæet. Du kan tro, vi fik travlt! Konserten begyndte nemlig 7 1/2! Bredsdorff løb efter en Droske og imens klædte vi os om; vi var nødte til at tage pæne Kjoler paa, da vi skulde sidde paa fine Konser ["Konser" overstreget] Pladser til [et overstreget, ulæseligt ord] 3 1/2 Kr. Det var en dejlig Konsert! De sang f Ex. nogle af Bellmanns [nr. to "l" i ordet overstreget]. Til Slutning sang de Guldbryllupskantaten af Hartmann og Chr. Richard; den var meget smuk. Hele Kongefamiljen var der; efter Kantaten udbragte én (Barnekow blev der sagt) et leve for Kongen, der gjorde os den store Ære o.sv. men det kom rigtignok noget mal apropes. - De to Balslever, Rigmor dito, St. Lorentzen m.fl. var der ogsaa. Hele denne Suite fulgtes ad hjem; Herrerne var spendable og inviterede os med i et Konditori, hvor vi indtog hver 2 10 Øres Kager under kolosal Munterhed. - - Var det dog ikke voldsom pænt af Bredsdorff at tænke paa os med de Billetter? - - I Dag har jeg for første Gang været paa Fabriken. I Gaar gav Doktoren mig endelig fri af mit Fangenskab. Som Du ser, henrykker jeg mig godt af min gyldne Frihed - (i Aften er det jo, vi skal til Tannhäuser) men jeg skal for Resten nok være forsigtig en Tid endnu; han var ikke helt tilfreds med mig endnu, men det var da bedre, sagde han. -
Jeg glemte et Par Ønsker forleden - en Muffe - og en Sølvpil til at sætte i Haaret, saa skal jeg have mit Haar op. - - -
Vi glæde os vældig til i Aften! Nu kom Bredsdorff, han sender sin ærbødigste Hilsen!
Det samme gør paa "tre Ungers" Vegne
Be -

Valdemarsgade 30 III
sidste Nov.

Facts

PDF
Letter

Da

Alhed Larsen har sidst i brevet skrevet "Valdemarsgade 30 III sidste Nov." Eftersom hun boede i Waldemarsgade i København i november 1892, må brevet være skrevet 30. november dette år.

Waldemarsgade 30, København

Adressen er skrevet sidst i brevet

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2162

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer