Fynboerne
1926-09-30
Sender
Astrid Warberg-Goldschmidt
Recipient
Louise Brønsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
[På kuvertens forside:]
4
Fru cand polyt. Louise Brønsted
c/o Prof. Dr. V. K. La Mer
Chemical Department
Columbia University
New York City.
U.S.A.
[På kuvertens bagside; skrevet på påklistret papirlap:]
A. Warberg
Rolfsvej 17 4
F.
[I brevet:]
Rossia. 30 Sept. 1926.
Kæreste Lugge!
Chefen er lige gået ud af Døren med Hat på - hvad er da rimeligere end at jeg benytter hans Fraværelse til at skrive til dig. Tak for dit lange og interessante Brev - skrevet fra et Hotelvindue i Washington, hvor du sidder og ser på Ku Klux Klan Processionen - Dich havde Brevet med ud til mig til Hareskov i Lørdags - vores sidste Weekend derude - jeg var cyklet derud lige fra Kontoret - de andre tog med Toget; dit Brev nød jeg nede i Thopedeaborg, hvor Dich lidt efter kom ned og serverede The med Marmelademad - der er meget lunere nu nede i den lille hyggelige Bræddestue end oppe i Lejligheden, hvor der dennegang var lumsk koldt, så vi egentlig ikke var altfor kede over, at det var sidste Gang - og hvilket herligt Halvår har vi dog ikke haft vort ugentlige Tilhold derude! Jeg var forresten dygtig træt af den drøje Søiberg-Uge - men nu er jeg omtrent færdig - det sidste Kapitel venter jeg på, han vilde læse det andet igennem først. Det blev så c. 65 Kr til mig og 21 Kr til Bes - så snart Bogen er helt færdig kan jeg blot bede Forlaget udbetale de resterende Penge, skrev Søiberg, fra hvem jeg havde et og deraf elskværdigt Brev med Tak for Hjælpen; jeg har jo også anstrængt mig godt og stadig været à jour. På Anmodning fik jeg en à conto Udbetaling på 56 Kr, hvormed jeg nu har klaret mig gennem denne Måned -
Bes får sine, når Bogen er færdig. Om Søndagen (25 Sept) var vi alle tre inviteret til en mægtig flot Afskedsfrokost nede hos Fru Weirsøe - hendes Søn og Svigerdatter m. 4 Børn var der - så vi blev 10 Personer; Doktoren gav Snaps - Stemningen høj; ved Kaffen oplæste jeg Elles glimrende Novelle, som tager sig vældig flot ud i Fyens Venstreblad med den udmærkede Tegning af Ma Frits ved Rokken - men det er lumpent, at hun kun fik 20 Kr. for den!
Jeg tænker, at Elle selv har sendt dig Bladet - ellers vil jeg gøre det senere, for jeg rekvirerede straks 10 Expl. fra Odense til at være dels gavmild og dels pralende med.
Samme Dag som dit Brev kom, fik jeg èt fra New York, fra Frk Ludvigsen, som allerede er gaaet i Gang med Oversættelsen og venter et godt Resultat - og hun roser igen Bogen i høje Toner. Ja, det vilde jo bedre på Finanserne, hvis den Historie går i Orden!
Vores Fest i Hareskov Ugen forud - 18 Sept - blev en mægtig Succés. Gæsterne blev straks rystet sammen - dels og først ved Hjælp af en excellent cock.tail - serveret straks ved Ankomsten nede i Doktorens Saloner - og dels ved Musikken, der helt igennem var udsøgt - foruden vidunderlig Sang af Frk Franch (russiske Folkeviser - franske Romancer) og af Dr. Hansen - Schubert; fik vi herlig Klaver af Fru Zeuthen - Sammenspil m. hende og Doktoren (sidste Klaver) - og endelig trådte Hohlenberg til - med Doktor Larsens anden Violin - så vi blev et helt Orkester (2 Violiner og 2 Klaver.)
Repertoiret var helt klassisk.
Festen begunstigedes yderligere af det mest bedårende, lune Sommervejr - der holdt sig hele Natten - ofte var vi ude på min store Altan for at nyde Udsigten ned over Haven, hvor Dr. havde tændt alle vores R[ulæseligt] Lygter - desuden var det momentvis Måneskin - ellers diset, varm Luft; Musikken foregik oppe hos mig - Aftensmaden - Kl c 11 - nede hos Fru Weirsøe - Stemningen hele Tiden storartet. Ved 1/2 2 Tiden tog Dr. Hansen og Fru Zeuthen hjem til Bagsværd pr Bil - men endnu længe sang Frk franck til Hohlenbergs Accompagnement; de overnattede jo (H. i Thopedeaborg!) så vi havde dem hele næste Dag, hvor Vejret var ligeså himmelsk og hvor vi gik en herlig Tur i Skovene - også for at samle Svampe til Middagen - og tænk - så fandt vi kun een eneste stakkels Rabarbersvamp - og de to foregående Søndage havde vi på et Øjeblik fået en stor Kurvfuld Pigsvampe - rigelig nok til Middag! Så vilde de hjem. Men de havde nu også fået en solid varm Frokost Kl c 2 (Morgenmad c 1/2 12 - vi kom
II/
jo først i Seng Kl 3 efter Festen!)
Nå - og i Mandags - 27. Sept. havde Nus fri fra Skole i Anl. af Kongens Fødselsdag - så blev hun af Dich derude den Dag for at pakke og ordne Lejligheden efter os - en Del blev jo derude, så vi stadig kan have Tilhold i Thopedeaborg og om Aftenen hentede Buf dem derude og kørte dem og hele Flyttelæsset i sin Bil til Rolfsvej - det er jo utrolig, hvad man i Løbet af en Sommer kan få samlet sammen. Desuden 50 ℔ fine Æbler à 25 øre ℔, købt af Fru Weirsøe - samt 10 ℔ Hyldebær à 20 Øre - alt fra Haven! Jeg havde fået Besøg af Rastrup og Adam - Buf blev også til The, og vi havde en rar Aften. Hvis Vinteren holder, hvad den lover, så ser det rigtig nok rart ud - Sjums som Husbestyrerinde (du kalder mig et Finansgeni?) - så hør da et lille godt Nummer: til Skattevæsnet har jeg ansøgt om og fået bevilget en Skattereduktion, fordi jeg holder en højt gageret Husbestyrerinde (Dich) for selv at kunne gå på Kontor. Nu har jeg ansøgt om og ligeledes fået bevilget Fritagelse for den lovpligtige Tyendeforsikring (15 Kr) da jeg fra Nov. får min ulønnede Datter i Huset - at hun får 30 Kr mdl. er jo intet at komme med!
Men altså - jeg glæder mig til Vintren sammen med Rastrups og Afzeliusserne. Rastrup er - jo mere han lærer af Steiner - mere og mere betaget - i Aftes fik jeg udvirket, at han måtte komme med til den smukke St. Michaelsfest i antrof. Selskab, fejres hvert År d. 29 Sept. En meget festlig, smuk og berigende Aften, som resulterede i, at Rastrup meldte sig selv og Harriet ind i Selskabet, så nu kan de komme med til alle Møderne i Vinter. Jeg er vældig glad. Men det er sandt - dette morer jo ikke dig. Bagefter gik en Del af os på Grand og drak Kaffe og havde det storartet. R. fulgte mig hjem - vi gik hele Vejen og talte uafbrudt om vores store fælles Interesse; han havde været begejstret for Aftenen - så, nu begynder jeg igen - men du aner ikke, hvor det føles opløftende at finde fuldkommen forstående Meningsfæller; på Lørdag og Søndag skal Harriet altså med - så taler en Wienerinde - Frl. Breuner, som har aft en Del personligt med Dr. Steiner, vi glæder os sådan.
Fru Afz. (Agnes) har nu lejet 2 Vær. m. Adgang til Køkken til Rastrups nær ved, hvor hun selv bor - du ved vel, at der ventes en lille, så nu arbejder vi alle på at skaffe dem Arbejde - jeg har et Jern her på Rossia - og er rasende spændt på Udfaldet - der menes at være en god Chance - hvor vilde det være himmelsk! Og tænk til Vinter - når jeg skal ud til Foredrag - behøver jeg aldrig at være ked af det for Husbestyrerinden der så er tvungen til at sidde hjemme - for Sjums har sin Adam - og altfor meget vil de ikke savne mig. Og tænk så at komme hjem til hyggelig Kop The hos mine egne! Åh Lugge! at Tingene dog sommetider kan ordne sig så dejligt.
I næste Brev skal jeg skrive om Rastrups Stilling, som opfylder mig mere end noget andet i Øjeblikket - de søde Mennesker.
Nu er I altså afsted på den storstilede industrielle Rejse - god Fornøjelse! og gid alt stadig må gå godt for Jer derovre. Det ønsker med Hilsner til Jer alle tre
Din Dis
skrevet i Dølgsmål og under mange Farer -
Facts
PDFDa
Louise/Lugge og Johannes Brønsted var i USA, hvor han fungerede som gæsteprofessor på flere universiteter. Sønnen Peter var med dem. Døtrene var i Danmark imens.
Rossia var det forsikringsselskab, hvori Astrid/Dis Warberg var ansat.
Astrid renskrev manuskripter forfattet af Søiberg. I sensommeren 1926 hjalp Ellen/Bes Brønsted med dette arbejde mod betaling
Astrid lejede i 1926 en lejlighed med tilhørende have i Hareskov. Stedet tilhørte Fru Weirsøe. Astrid holdt fest, da hun var blevet opsagt. I haven havde hun fået opført Thopodeaborg, som var en kopi af barndommens legehus, og hun havde efter opsigelsen stadig adgang til dette.
Doktoren, Doktor Hansen, Dich, frøken Breuner, fru Weirsøes slægtninge, fru Zeuthen og frøken Franch kendes ikke.
Det fremgår af et senere brev fra Astrid Warberg, at Rastrup ikke fik stillingen i Rossia.
Adressen er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Agnes Afzelius
Ellen Brønsted
Peter Oluf Brønsted
Ina Goldschmidt
Johannes Hohlenberg
Elisabeth Ludvigsen, oversætter
Harriet Rastrup
Ellen Sawyer
Janna Schou
Jørgen Schou
Franz Schubert
Rudolf Steiner
Harry Søiberg
- Weirsøe
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8421
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted







