Januar-maj 1892

[Den eller de første sider af brevet mangler]
det lært godt, det gaar som Kæp i et Hjul, naar hun taler tysk. En Sætning hun siger meget ofte er ”Das Mann haben gesagt -” og det kan man dog ikke kalde fuldstændig gramatikalsk rigtigt. Det er tit næsten umuligt at lade være med at le, men hun holder ikke rigtig af, at vi gør det.
Jeg har saa smaat begyndt at tale engelsk, men det gaar ikke rigtig, Udtalen er saa Pokkers vanskelig, Fru Havemann ler, naar bare jeg siger: ”Yes, thank you”, men jeg synes, jeg tænker det helt godt, saa det kommer vel, til Sommer skal vi have engelske Gæster, saa skal jeg tale engelsk. – Vil du bede Mor endelig huske Kjøngsplaster, naar hun sender Kjolen, jeg længes snart efter den, den anden er sort som Jorden. –

Jeg er meget flov over at jeg ikke har mere at skrive om, men man maa huske paa, at vi ikke har været nede af Trapperne en eneste Gang i denne Uge, og knap en Gang [”en Gang” indsat over linien] sidste Uge, saa der kan ikke være meget at melde.
Vil du hilse alle paa Haabet og Gelskov, glem ikke Munter, mon han ikke savner mig til et lille Tud en Gang imellem. Du selv og Mor hilses mange Gange fra jeres hengivne Datter
Ellen Warberg
Jeg skal skrive til Fritz i Morgen, men ikke til Caroline Basse, hun skrev ikke til min Confirmation.
Hilsen fra Fru Havemann.