1898-06-09

Kære lille Las!
Du kan da vist ikke forstaa, hvorfor jeg aldeles ikke lader høre fra mig i disse Dage! Jeg ved heller ikke, hvordan det kan være, i Forgaars lod jeg det glide over og i Gaar løb Tiden fra mig. Men nu skal jeg nok blive flink, jeg er saa ked af, at jeg snart ikke skal skrive til Dig mere, eller læse Dine kære Breve mere. – Jeg skrev altsaa sidst ude i Odense, Elle og jeg tog hjem med det sidste Tog. Jeg fik min Cycle med og cyclede hjem fra Højrup. Vi fandt Huset i en sørgelig Forfatning, 1 Murer, en Snedker 2 Sadelmagre og 3 Malere havde husseret her hele Dagen og ere her endnu undtagen Mureren. – Næste Eftermiddag var vi med Dora ovre i Tørringe, Mor var med, ude for første Gang i flere Uger, saa Du kan tro hun nød Turen. Om Aftenen var Asta og jeg en dejlig Cycletur ud ad Svanninge Landevejen for at se til Syrenhegnene. De ere knap endnu udsprugne, men om kort Tid bliver de henrivende. Vejret er jo dejligt i disse Dage, jeg tænker meget paa Dit Guldregnstræ, forleden Nat drømte jeg om det og saa det lyslevende for mig, det var saa smukt. I Gaar skulde jeg møde nede ved Højrup St. Kl. 1 for at følges med Fru Schroll fra Lykkenssæde ned til Tom Petersens. De har det rigtignok nydeligt, men til Oktober rejse de derfra. Jeg skulde hilse ”min Kærreste” fra dem. Kommer Du ikke snart? Folk begynder at blive saa utrolig næsvise imod mig. Du har det egentlig meget bedre. – Om Aftenen var vi paa Lykkenssæde. Elle kom der til Thé. – I Dag skal vi til Præstens sammen med Provst Schierbæk og Elle og jeg skulle til Arreskov paa Visit først, jeg skal hen at klæde mig om nu! –
Vi skal køre i Hast –
9nde 1000 Hilsner og Tak for Dine Breve Din A.