Fynboerne
1909-03-29
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Holmens Kanal. 29 Marts 1909
Kæreste Alhed!
Du skal nok faa 75 Kr., men jeg kan først sende dem i Morgen saa de kommer altså først Onsdag Mrg. Jeg var hos Grev Frijs i Gaar og talte en Del med ham og spiste Frokost med. Greven saa storartet ud og var rigtig menneskelig og rar at tale med, Grevinden en Skabekrukke. Der var en Del unge Fyre, en Englænder en Schaffalitzky Brobygaardgreven ældste Søn og nogle Treshower samt 2 Døtre (Frip) og en anden ung Dame. Om Eftmdg var jeg hos Luds og Schous og om Aftnen hos Johs V Jensen sammen med L C Nielsen Ludvig Holsteins, Peters, Schou Drewsen, Fru Snadde Valde og et Ægtepar cand jur Larsen. Ludvig Holstein saa udmærket ud han lignede en Brændevinsbrender (idealiseret) og sagde sgu og sateme. LCN syntes jeg ogsaa godt om og Steen Drewsen var rigtig hyggelig. Johannes V Jensen sagde ikke noget. I Dag har jeg været paa den engelske Udstilling og i Aften hos Oppermann. Jeg skal hilse Dig fra Mutter og Lysse, fra Mutter at De skal nok være meget anstændigere mod Dig naar Du kommer igen. Jeg var med Lysse og Peter i Theatret i Lørdags, Fru Dyrvad var storartet bagefter var vi hos á Porta og fik Smørrebrød og Øl.
Jeg har talt en hel Del om min Bog med L C Nielsen og Johannes V Jensen, som jeg skal ud at vise den. Kunst Petersen har jeg ogsaa lovet at vise den Mohr var meget glad ved at se den og navnlig Winkel, han var ked af at Du ikke var med han havde glædet sig til at faa os derud. Jeg skal male 6 Fuglebilleder til hans Spisestue. Det er sandt, jeg skal lave 8 Randtegninger til Greven. Da han fortalte Far og Mor at Grevinden syntes saa udmærket om Faders Portræt. Hun sagde at det var noget af det smukkeste paa hele Udstillingen men jeg har hende mistænkt for at hun løj. Jeg faar 80 Kr. hos Mohr imrg. Rest paa det Billede med Stærene. Jeg har ogsaa gjort en Handel med Kleys. Han havde set en Kopi af en Eva ude hos Skovgaard som jeg har lavet som han gerne vilde have men Skovgaard havde sagt at det var min. Kleys faar den mod at kvittere min Regning og give mig 25 Kr. Jeg bød Skovgaard 5 Kr. (det har han givet mig for den) og han vilde nok tage den hvis det kunde berolige min Samvittighed, men saa kom han i Tanker om at han havde brugt den som Tegnebræt og saa vilde han ingen Ting have. Mange Kys og Hilsner. Hils Far og Moder
Din
Johannes Larsen
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Sten Drewsen
Fritze Frijs
Mogens Frijs
Peter Hansen
Ludvig Holstein
Johannes V. Jensen
Hjalmar Kleis
Vilhelmine Larsen
- Larsen, cand jur
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
A C Mohr
L C Nielsen
Erik Schaffalitzky de Muckadell
Karl Schou
Marie Schou
Joakim Skovgaard
- Snadde
- Treschow
Viggo Winkel
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til DKB af Larsen-familien
Mentioned works
Grev Frijs bestilte hos Johannes Larsen er serie illustrationer til sin jagtdagbog, og i marts-april arbejdede Larsen på opgaven i bl.a. Zoo. Han var i denne sammenhæng i løbende kontakt med greven. 24. juli 1909 skrev Johannes Larsen til Alhed, at greven var meget tilfreds med bogen.
Johannes Larsen skal nu lave otte randtegninger til Greven. Og Winkel har bestilt seks fuglebilleder til sin spisestue.
Johannes Larsens billede af Eva (forarbejde til freskoer i Viborg Domkirke)