Fynboerne
1909-03-04
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Henriksen er Kontorchef og Leutnant – ikke Sagfører
Kæreste Larsie!
Du er rigtignok flink til at skrive til mig, jeg haaber ogsaa Jeg faar i Dag og faar Oplysning om, hvordan det gik med de Penge. Jeg blev meget urolig, da jeg igaar fik Dit Brev og saa de ikke var bleven afsendt i rette Tid. Men jeg har det Haab, at Du i Forgaars efter Kl. 5 ½ (Dit Brev var skreven Kl. 5 ½) har haft et lyst Øjeblik, hvor Du har fundet paa den meget nærliggende Udvej at gaa ud til Tutte og hente Pengene navnlig da jeg skrev det til Dig, men selvom jeg ikke havde skreven det, laa det dog snublende nær at gaa ned i en Telefon og spørge, om de havde Pengene derefter tage ud at hente dem. * [Indsat i margen] Jeg havde ordnet det saadan netop fordi jeg gik ud fra at vi ikke sad hjemme og Lydserne lukker jo ikke op. [Indsættelse slut] Desværre fik hun kun 200 for Broschen, jeg haaber Du fik de 62 et andet sted (Winkel). Jeg prøvede i Gaar at ringe Manden op, men han var ikke hjemme. – Vi har haft et Anfald af Vinter med megen Sne og stærk Frost, det er ækelt saa sent hen. I Dag er det yndigt i Solen men Frost i Skyggen. Hør vil Du endelig gaa op hos W. & M. og faa en hel Masse Maling af forskellig Slags med hjem et Par nye Pensler var heller ikke af Vejen. Christine skal jo i Aften hen hos Bøtterns med Sander. – Hvem er Viggo Madsen bleven gift med?? – Hør kommer Bertram saa ikke herover alligevel, det var sjov hvis hun og Sehens [?] kom i Paasken. Hils dem Masser af Gange. Jeg har bestilt Steen til at komme i dag at sende Billedet ind ned. Forsøm ikke at gaa til Viggo Johansens, det hjælper altid paa et Stipendium. – Det er spændende, hvad vi faar ud af en Tur til en Forlægger med J.V. Jensen. Lysse var oppe første Gang i Gaar, saa jeg maatte opgive min Plan om at fernisere i Sovekammeret. De 2 Rødkælke er døde vist af at flyve imod en [ulæseligt ord] nu kun mange kærlige Hilsner fra Børnene og Din A.
Lørdag Form.
Facts
PDFDa
En anden end Alhed Larsen har forsynet brevet med en (forkert) dato. Brevet er udateret. Det er muligvis skrevet 3. april 1909, som var en lørdag lige før påske (Alhed omtaler, at det kunne være sjovt, hvis Bertram kom i påsken). Der er frost, og Alhed finder det irriterende med kulde så sent på året. 1909, fordi Alhed svarer på nogle ting, som Johannes larsen skrev til hende 29. marts 1909.
Brevet, som Johannes Larsen ifølge Alhed har skrevet "Dagen før", er ikke dukket op i samlingen.
Thora Branner
Astrid Bøttern
Victor Bøttern
Johannes V. Jensen
Martha Johansen
Viggo Johansen
Andreas Larsen
Johan Larsen
Viggo Madsen
Peter Magnussen
- Sander
R J Steen
Christine Swane
Viggo Winkel
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til DKB af Larsen-familien