Menu

Fynboerne

1899-03-26

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde Lørdag
Kjære lille Ugle
Ja jeg kan nu faa Plads ved Bordet for lige at sige Dig at jeg er oppe – igaar stod jeg op ved Frokost gik i Seng efter Aftensbordet og i dag sov jeg til Middag og er nu naar jeg holder mig inde helt vel ved det saa du seer det var godt jeg kom hjem i Ro –
Naa saa var det alligevel igaar at Udstillingen aabnede og her kom Brev fra Lütshofft om han havde seet Uglen der saa sød ud men sagde ingenTing.
Nu kom Politiken hvilken Glæde. Syberg har allerede solgt for 850 Kr – og der gaar nok mere maatte blot Johannes ogsaa sælge lidt det oplivede saa godt –
Vi glæder os meget til I kommer skriv endelig naar vi skal hente Eder helst ved Dagen,men I maa ogsaa bestemme vi skal sende Rejsepenge, blot dog Vilhelm maa slippe med hjem hvordan gaar det med Eksamen og Kurset.
Jeg tænker der er Brev fra dig i morgen med din Mening om Udstillingen – Johannes og Alhed bliver her de første 2 Helligdage og rejser til Erikshaab de næste for at se de Søskende der er hjemme dernede og saa bliver hun der i Ro indtil Sommeren
Hilsen fra Marie hun er i Kjøkkenet og laver Mad
Her er falden megen Sne – idag tøer Solen en Del
Børnene ere raske nu og Georg og Marie var i Odense igaar –
Fru Storm ligger syg men er i Bedring
Lev vel hils Alle og hjertelig velkommen din Moder

Facts

PDF
Letter

Da

Poststempel på konvolut

Kerteminde
København

Kerteminde Byhistoriske Museum