Menu

Fynboerne

1906-10-18

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 18 Octbr 1906

Kæreste Alhed!
Tusind Tak for Dit Brev, som ganske rigtig kom i Aften. Jeg havde opgivet at høre fra Dig i Dag og tænkte mig at der muligt havde vist sig en Lille, men det slog altsaa Fejl. Jeg har i Dag lavet den tredje Aquarel til Sus, det er en ækel Pen, og i Eftermiddag har jeg malet paa Kalvene. Jeg har ogsaa i Dag skrevet Takkebrev til Lud og Berta. Jeg var nemlig nede hos Grossereren og nød et Par Bayere da jeg var færdig med at male vi havde nemlig faaet Spegesild til Middag i Morgen skal vi have Ærter. Jeg skal nok huske Sildelagen i Morgen. Amanda har gjort Hovedrent i Spisekammeret og i Dag har hun virket med Gangen oven paa og Trappestuen, hun slider vældigt i det. Glarmesteren har været med 7 Billeder i Dag og kommer med flere i Morgen. Jeg tror vi har været heldig med Valget af Rammer, i hvert Fald er jeg tilfreds med hvad jeg hidtil har faaet hjem. Saa vidt jeg kan se er Prioriteterne ved at gaa i Orden Papirerne fra Nyborg blev sendt ind i Forgaars saa nu bliver der vist Ende paa det. Agraren skød en Hare i Middags. Der er en Loppe paa Puf. Det morer dem at jeg skriver det. Mange Kys og Hilsner, Puf siger jeg skal hilse fra Loppen ogsaa.
Din
Johannes Larsen.
PS.
Jeg skal se om jeg kan komme ned om Fisker i Morgen.
JL.

Mentioned works

Johannes Larsen maler et billede af kalve. Dette er også omtalt i det forrige brev fra ham til Alhed.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde
Malmø
  • Nyborg

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsens familie indleveret til DKB.