Menu

Fynboerne

1902-09-24

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 24 Septbr 1902.

Kæreste Alhed!
Der kom jo saa et Brev fra Junge i Morges, som forklarede at Telegrammet skulde være [noget af papiret mangler]gift mod et formodet [noget af papiret mangler] Tante Mis, som jo imidle[rtid er] udeblevet, der stod i øvrigt ikke noget videre nyt i det, men jeg haaber at Tilstandene er saadan, at Du kan interessere Dig lidt for hvad der er foregaaet her siden Du rejste. Altsaa Klaks gik med herop fra Banegaarden og tog derefter Puf med over til Farfar og Farmor og jeg fik saa Lysse fodret af og lagt i Seng og indtog min Aftensmad i Køkkenet sammen med Marie Svensker og senere ankom Farfar med Puf og vi gik saa i Seng ved 1 ½ Tiden, hen paa Natten jeg ved ikke hvad Tid, da Uret var gaaet ud vaagnede Puf og skulde [noget af papiret mangler]le, jeg maatte op og hjæl[pe ha]m, og næppe var jeg kom[men i] Seng og falden i Søvn før han raabte at han skulde spytte ud, hvad han saa gjorde paa Natkjolen og Sengeforlæggeren, mens han sagde: ”det er meget slemt, Laes, det de skidte Blommer jeg har spist, [”] han fik saa en af Dine Uldtrøjer paa og kom i Seng men havde ikke ligget længe før han vilde over til mig, og det kom han saa og sov til Kl. 10 ½ i Formiddags. Han var af Klaks bleven fodret med Shokolade og Lakrids i Butikken og senere med Blommer og Bayer hos Farfar. Jeg stod op Kl. 6 ½ og Lysse Kl. 8. Kl. 11 ½ var jeg færdig med at va[ske] og rydde op og feje, og [havde] faaet dem i Frakkerne [noget af papiret mangler] de havde spist. Saa kom Farmor og vilde hente os over og spise, men i det samme ankom Peder og Sine og Pigebørnene, de havde telefoneret i Gaar men Grossereren havde glemt at sige det da han var heroppe. Peder kørte ned med Vognen og jeg fik Moder til at sende Bud efter Wienerbrød og Smørkage. Saa gjorde jeg The og satte Vand paa og drak en Bitter med Sine. Og d[noget af papiret mangler] kom tilbage var Kaffen færdig og vi fik drukken den i Dagligstuen og forholdsvis hurtigt gjort Kaal paa for 40 Øre Brød, saa gik vi alle sammen til Byen hvor [noget af papiret mangler] jeg fik en gl. Karlsberg og [noget af papiret mangler] 2 Fl. Øl og 4 Bayere og [noget af papiret mangler]debrød i Vognen og drog herop med alle fem Børn. Klaks kom over og styrede dem mens jeg dækkede Bord i Køkkenet og fik Lysse til at sove til de kom tilbage. Menuen: Snaps og Ansjos, 10 Spejlæg stegt Due Spegepølse Kartoffelmad Ost, Jordbær Øl The Honningmad Cigar og jeg tror de var ret imponerede af det hele. Jeg havde foreslaaet Sine at stege og de 2 Urhøns men [hun] mente ikke hun kunde faa Tid og hun kom ogsaa 1 ½ Times Tid senere herop end Peder. Puf har gjort en Masse af det store i Eftermiddag, Lyse først Buxerne i Middag[noget af papiret mangler] efter en hel Del i Potten [noget af papiret mangler]lig i Buxerne da han[noget af papiret mangler]de. De ere nu med h[enne] hos Farfar og Farmor og i udmærket Humør begge 2. Marie Svensker var ovre at tage Tøj ned i Aften og fik 2 Spejlæg vi havde levnet Snaps og en Bayer, hun fik Kaffe og Honningmad i Morges, men har ellers holdt til herovre, jeg tror ogsaa hun er tilfreds ”alt i alt” som Vegmann skriver ”en hyggelig og fornøjelig Fest.” Apro[pos] Marie Svensker, saa fortalte hun i Gaar da jeg kom fra Banegaarden at der havde været en Rejsende mens vi var væk [han ha]vde været hele Lejligheden [igenn]em, hvorefter han kom [hen ti]l hende og spurgte og der [ingen] var hjemme, heller ingen Pige? og paa hendes benægtende Svar, opfordrede han hende til at gaa ind og smøre ham noget Mad, der stod saa meget dejlig Mad derinde sagde han. Det vilde hun imidlertid ikke og han maatte stikke af. Det Skind at han ikke aad Drengene. Jeg skal imidlertid lukke for Eftertiden naar jeg gaar ud det er jo ikke alle der er saa flinke at lade Ting ligge. Nu vilde jeg som sagt ønske at det maa være saa godt med Din Fader at Du er i Stand til at læse d[ette] igennem, og vil Du [nu] hilse ham og alle a[ndre] af Familien fra m[ig] ogsaa Schous naar du ser dem og lad mig høre lidt tit om hvordan det gaar. Hilsen fra Farmor og Farfar og Klaks og Puf og Lysse og Din Johannes Larsen
PS.
Hønsene har lagt 6 Æg og der var en til der laa paa Reden men jeg har ikke set Resultatet. Peder havde en Kasse, en Rulle Lærred og et Par Blendrammer med og havde fundet Dit Staffeli eller Kasseben, men glemt det. Vi spiser Urhønsene her i Morgen Middag. Jeg vil ikke undlade at bemærke at [noget af papiret mangler] forholdsvis pænt over [noget af papiret mangler] Huset da Nordskoverne [noget af papiret mangler]n. Det forekommer mig [for] Tiden som var der noget bestemt jeg vilde fortælle men ikke kan komme paa det er derfor Brevet er bleven saa langt, i det jeg bliver ved med at hænge i i Haab om at det skal komme, nu opgiver jeg det, maaske kommer det i Morgen. Godnat!
Din
Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien