1912-06-23

Pisa Via San Lorenzo 44
23 – Juni – 1912

Kære Ven.
Jeg sender Dig her en Historie. Nogen Tid før jeg rejste herned skrev Zahrtmann til mig og fortalte mig om en ung Mand han havde taget til sig for at opdrage ham til Kunstner. Hans Talent var ganske enestående Han gav mig også lidt af den unge Mands Forhistorie bl.a. havde han en Tid ernæret sig som Opvarter i Antwerpen. I Fjor Forår da Z. med sin unge Ledsager kom til Pisa opsøgte de os, og der var ingen Ende på Z.s Lovprisninger af ham. Det eneste Z. havde at leve for nu var denne unge Mand der skulde nå ”langt videre” end vi andre. Den unge Mands ”Ædelhed” var noget ganske [et overstreget, ulæseligt ord] ud over almindelige Menneskers. Jeg var ikke meget spændt på at se dette Fænomen, for Z.s [overstreget, ulæseligt ord] Evne som Menneskekender sætter jeg ikke meget højt. Men den unge Mand overraskede mig ved at se [”se” overstreget] være en Del anderledes [overstregede bogstaver] end jeg havde ventet. Jeg havde ventet mig ham lidt feminin og lidt fordægtig, det er Zs. Smag [overstregede, ulæselige ord] I Stedet for ser vi t [”t” overstreget] en høj velskabt Fyr – nøgen vi badede nemlig sammen [de sidste fire ord indsat over linjen] noget i Retning af Michelangelos David. Han var [”var” overstreget] er en glimrende Svømmer, har faret tilsøs, som Matros i Storfarten, - Amerika osv. Københavner af den ganske tiltalende Art som f. Eks. Bliver gode Soldater [noget overstreget og ulæseligt]. Hans Talent som Maler forestiller Du Dig bedst ved at tænke på Din Broder D[ulæseligt], Dygtigheden var ubestridelig. Forøvrigt var han en overordentlig rar Fyr som Børnene kom udmærket ud af det med.
Hvor længe Z. har kendt ham førend de kom herned ved jeg ikke, men hans Beundring for ham her [”her” overstreget] kulminerede hernede da den første Måned var gået. En Dag [”En Dag” indsat over linjen med en streg ned, som går henover ”Z.”] inviterede Z. [”Z.” indsat over linjen] os en Tur til Lucca og da havde Piben en anden Lyd. Sørensen (den unge M.) var ikke længer det ubegrænset ædle Menneske og den [”den” indsat over linjen] vordende store Kunstner. Talte han blev han fejet af. Z tilretteviste ham i vi andres Påhør på en så ubehagelig Måde så hele Selskabet forstemmedes deraf. Synet af af [”af” overstreget] ham irriterede Z. Derefter rejste de til Civita d’Antino. Dernede vilde jeg nødig have været i Sørensens Sted Han blev lukket inde på sit Værelse og sat til at male et Interiør derfra [”derfra” overstreget] for at Omverdenen ikke skulde se for meget til ham. Det blev ham forbudt at tale ved Bordet. En Dame (Malerinde) som boede der og som han havde trøstet sig med på nogle Aftenture (Hun var 46 – han 29) blev det forbudt (af Z.) at spasere med S., - nok med de andre Malere, - men ikke med S. ”han var ikke passende Selskab.” Dette bedes forstået således, at det ikke var et af Z. fra først af udtalt klart Program hvorefter alle havde sig at rette, men kom frem lidt efter lidt [”lidt efter lidt” indsat over linjen] i Løbet af Sommeren når Z. fandt Lejligheden passende d.v.s. en pinlig utryg Stemning blev vedligeholdt under hele Opholdet. Dertil kom daglige [”daglige” indsat over linjen] Diskussioner om Italienerne, hvor [”hvor” overstreget] mellem Z og Christiansen. Z. kogende af Vrede. C. ligbleg og truende med at rejse. Italienerne er ”Prinser” vi er kun ”Barbarer” det var Emnet. Endvidere Svenskeren Trulsons Død. Såvidt jeg kan forstå under temmelig graverende Forh [”Forh” overstreget] hygiejniske Forhold. Fra den Dag han blev sengeliggende satte Herskabet to Signora’er Cerroni ikke deres Fødder i hans Værelse, heller ikke Tjenestepigen. Tænk Jer i den varme Sommer ifjor at have en Lerko[ulæseligt] stående med gærende Latrin 14 Dage i det Værelse hvor man ligger syg. – [et overstreget bogstav] Førnævnte Dame tog sig på at hjælpe på dette da hun havde opdaget det, men Z følte sig meget stødt over hendes Indgriben. En anden Ting hun fik Forandring på var følgende. De slagtede hver Dag Lam lige for [”lige for” overstreget] på Pladsen uden for, til Underholdning for Børnene. Det foregik på den Måde at de spigrede Dyrene i levende Tilstand på Bjælkeværket, en regelret Korsfæstelse, men med Hovedet nedad som Skt Peder. Der blev de så hængende og brægede til Underholdning for Italienerbørnene til man fik Tid til at tappe Blodet af dem. Det lykkedes førnævnte Dame at få dette Forhold forandret derhen, at Korsfæstelsen af Lammene ikke mere foregik på åben Gade men blev henvist til et Sted udenfor Byen – sålænge hun var der. Tilbage til Sørensen. Da Efteråret kom t [”t” overstreget] erklærede Z. at S. ikke var, hverken et ”ædelt Menneske” eller kunde blive Maler. Han gav ham Rejsepenge hjem men pålagde ham at rejse sporenstregs hjem. S. mente det var for at [”at” overstreget. Over linjen er skrevet ”di”] di han [”han” overstreget] Z ønskede ikke ham (S) [”(S” indsat over linjen] på Hjemrejsen måtte gøre Ophold hos os. Det gjorde han nu alligevel. Vi så ingen Grund til at være anderledes mod ham end vi hele Tiden havde været. Han boede hos os i 14 Dage og havde det vist [overstregning, ulæseligt] dejlig, de[t] sagde han da. Vi sendte ovenikjøbet Z et Kort med Hilsen fra os alle. Z. svarede med en lille Hjerteudgydelse ”dårlig Samvittighed over for S.” I København besøgte S. Zahrtmann nogle Gange. Han kiunde stadig ikke tro at en Interesse der blev begyndt [”blev begyndt” overstreget] straks var så varm kunde så helt og aldeles forsvinde. Han blev imidlertid modtaget afvisende. Så holdt han sig væk et halvt År. Levede af at stå Model og arbejdede i Mellemtiden flittig på ”sin Kunst” (Han er jo nemlig nu uigenkaldelig hjemfalden til Maleriet, blevet bidt af en gal Kunstner som det hedder). Forleden besøgte han så Z igen som sagde til ham at han vilde sætte Pris på om S. ikke mere besøgte ham. En anden Virkning at dette har havt er at Z ikke sender mig hverken Kort eller Breve mere, at Forbindelsen mellem os holdt med et Slag op for ca. tre Fjerdingår siden. Brænd endelig dette Brev når Du [”Du” overstreget] I har læst det, men Du må gærne benytte Stoffet til en Singapornovelle. Din hengivne Fritz Syberg.