Menu

Fynboerne

1940-08-01

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Fortrykt øverst s. 1 og 3:]
ANDREAS LARSENS BRYGGERI
POSTKONTO 57698 KERTEMINDE TELEFON 177
KERTEMINDE,.................194

[Håndskrevet:]
1. August 0

Kære Lysse.
Tak for Dit Brev, som jeg fik tilmorgen. Angaaende Genistregen, saa maa man vel til en vis Grad undskylde de Folk, at de stikker Fingeren i Jorden og lugter hvor de er. Det er jo dog ikke sikkert at de lugter rigtigt, det er jo saa almindeligt og ["almindeligt og" indsat over linjen] menneskeligt at fejle. Det gik jo ikke os bedre end sædvanligt m.H.t. Bimses Fødselsdag iaar. Det er flovt at vi aldrig kan lære at huske den. Det er morsomt med Jeres Fiskeri; mon det nu vil gaa Jer ligesaa godt med Aalene, som med Gedderne? Else og jeg fiksede 2 1 (de to tal indsat over det foregående ord som tegn til, at "k" og "s" skal byttes om) engang Aal i en Mose i Dalby. Da vi havde sat Kroge, som vi røgtede om Morgenen næsten før det blev lyst, forat de ikke skulde gaa af Krogene, i saadan noget som 3 Uger, fangede vi en 1/4 P's Aal. Vi beregnede at den stod os i 28 Kroner, naar vi regnede med Benzin og Redskaber, (ikke med Tiden!)
2/
Forat bøde lidt paa det, købte vi 3 Aal til af en Dreng, som fiskede i samme Mose, de kostede tilsammen 75 Øre, det hjalp jo lidt på Regnskabet. - Du skriver at I vil gerne høre lidt herfra. Vi lever stille og roligt med færre Gæster end vi plejer at have, hvilket bekommer os helt godt. Vi har lige fulgt Meme ned til Toget, hun og Putte har været her nogle Dage, Putte rejste igen for 4-5 Dage siden. Paa Lørdag venter vi Ia og Ugle. De skal videre til Lindøgaard, hvor de har det godt, de er mere tilfredse, eller skal vi sige mindre utilfredse med Sagerne end vi; men deres Erhverv er jo heller ikke saa ilde faren som Bryggeriet. - Naa det var Ia vi slap ved. Ellen har Besøg af Pan og Bes for Tiden. - Paa Tirsdag, den 6te, skal Rille giftes; Far, Else og jeg skal ned paa Pilegaarden i den Anledning. - Vi har ogsaa en fin Køkkenhave iaar, vi passer den selv; det er morsomt, vi har Tid til det og saa sparer vi Havemand, som vi ellers hvert Aar har maattet have til Hjælp
[Resten af brevet mangler]

Facts

PDF
Letter

Da

Kerteminde

Bynavnet er fortrykt på brevpapiret

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3868

Nej

Ukendt