Fynboerne
1898-03-15
Sender
Ellen Sawyer
Recipient
Laura Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg.
Erikshaab
pr. Højrup St.
[Håndskrevet i brevet:]
Tirsdag 15/3 98
Privat
[Skrevet på tværs under datoen:]
Hilsen til Frk. J.
Kære Mor!
Jeg har siddet og talt med Tante Pouline nu efter Frokost om forskelligt og bl.a. fortalt, at jeg nu må rejse hjem på Tirsdag, da du ikke godt kan være alene mens Far er syg, nu mens Alhed er rejst til Kjerteminde og du tilmed er bleven noget nervøs af den anstrængende Tid. Det blev Tante Pouline meget forskrækket over, for hun havde tænkt sig, at jeg blev, til de rejser på Landet midt i Maj, så der kunde blive virkelige Fremskridt i Musiken og i Fransk, hun har fra først af tænkt, at dette Ophold skulde være mere for at lære end for Fornøjelse, for ["for" overstreget] da det ikke er godt at vide, hvornår der igen bliver Lejlighed til at lære noget, og det er kedeligt at gå rundt med ubenyttede Evner.
Nu er jeg derover bleven helt i Vildrede: På den ene Side skal jeg naturligvis være hjemme, når der er Brug for mig og det vigtigste er jo, at du ikke går og bliver overanstrængt - men på ["på" indsat over linjen] den anden Side er det jo kedeligt, kan du nok forstå, at afbryde Undervisningen. Jeg har jo altid haft ligeså megen Lyst til at lære noget som alle de andre, men det er ikke falden i min Lod før nu.
Du skulde vel ikke kunde finde på èn el. anden Udvej,
Kan det ikke ordnes sådan som Tante P. foreslog, at jeg tog hjem i den Tid du dårligst kan undvære mig og ["og" overstreget] blev Dedes Konfirmation over hjemme og så tog herind igen?
Så er der èn Ting til, jeg har tænkt på: Johanne trænger snart i høj Grad til en Ferie. Var der ikke nogen Rimelighed [i] at hun fik en lang Påskeferie og jeg i den Tid var i hendes Sted i Pensionatet. Ta'nus er vel ikke til den Tid så stærk, så ["så" overstreget; "at" indsat derover] at hun kan så meget men når jeg kunde træde til, kunde Junge måske dog få en god Hvil, og jeg kunde øve mig alligevel. Junge har set ussel ud de sidste Dage. -
Bare du kunde finde på et Arrangement til alles Fordel, - det er jo din Force at arrangere. -
Jeg vil ikke tage det fornærmeligt op, hvis jeg ikke kan komme herind igen! - men én af Grundene til at jeg gærne vil, er den, at Eastman sætter Musiken så højt, så jeg også for hans Skyld må se at komme lidt videre. -
Vi længes så meget efter at høre om Far. Det foruroliger os så meget, at Dr. ikke mener han bliver rask til d. 3dje. Er det ikke Bronchitis? Vil du ikke nok skrive lidt udførligt om det! Jeg gik i Aftes ned i Pensionatet og tilbragte Aftenen meget hyggeligt med Junge og Lugge. Ta'nus har det udmærket.
Så hører jeg din Mening snarest. Hilsen, særlig til Far - Pelle
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Adressen skrevet på kuvertens forside
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2034
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer