1923-01-25

Kjerteminde 25 Januar 1923.

Kære Ugle!
Det var en Skam at ingen af os naaede ud til Dig i Søndags, men det kunde ikke lade sig gøre. Johannes V’s Gilde varede til Kl. 4. om Mrg. og vi skulde til Frokost hos Schiøler Kl 12 Søndag og derfra til Banegaarden og hjem. Jeg skal hilse fra Alhed hun ligger i Sengen, hun var forkølet da vi rejste herover og det blev ikke bedre deraf. Dr. Hviid sagde i Forgaars at hun skulde blive liggende 2 Dage efter at hun var feberfri, og da hun i Aftes var nede paa 37,5 kommer hun vel snart over det. Jeg var glad ved at komme ind og se til Dig. Jeg syntes Du saa meget bedre ud end sidst og naar Du vil hjælpe til selv, nærer jeg ingen Tvivl om at Du vil blive rask nok til at komme ud til Sommerferien og tilbringe den sammen med Lasse. Skulde det trække længere ud kan han naturligvis komme til Klaks’s. Sigurd har jo ikke mindste Ret til at faa ham med til Norge hvis Du ikke synes om det. Det er noget Du bestemmer. Det er et farligt Skriveri jeg præsterer i disse Dage. Jeg har lige skreven til Delcomyn og bevidnet vor Sympathi i Anledning af at der er indledet criminel Retsforfølgelse mod ham og Harald paa Grund af Bankens Fallit, og i Gaar skrev jeg et langt Brev til Johs V fordi han i ”Forum” (læste Du det?) havde kaldt Prof. Salomonsen en udmærket Mand. Den kunde jeg ikke tage. Det er et forbavsende mildt Vejr det bliver ved med. Saa lange er Gækkerne herudenfor og Eranthisserne har blomstret siden Jul og jeg har aldrig før set saa kønne og veludviklede Juleroser, rene Kæmpeblomster. Jeg skal hilse fra Alhed og Marie. Mange Hilsner fra mig selv og god Bedring.
Din hengivne
Johannes Larsen.