Menu

Fynboerne

1956-10-24

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 24 Oktober 1956

Kære Lysse og Bimse
Hermed det sædvanlige, jeg vedlægger en gammel som jeg tilfældig fandt. Vi har besøg af Sven Havsteen Mikkelsen og Kone der for Øjeblikket er gaaet med Else ned og besøge Gudrun Syberg. Dedes Minna er død og Else og Bibbe var deroppe til Begravelse i Lørdags. I Eftermiddag skal jeg med Due Nielsen og Vejassistenten paa en Museumstur til Mellem Mølle. Der bor en Kone der har lovet Museet en Del Sølvting og nu har Vejassistenten faaet at vide at hun er syg og er bange for at hun skal dø uden at efterlade noget skriftligt om det. Her er stadig fint Vejr og endnu har vi ikke haft en eneste Frostnat.
Mange kærlige Hilsner fra

Jeres hengivne
JL.

PS. Jeg havde forleden Besøg af Collin Nielsen fra Nationalmuseet, han kører rundt i Museets Bil med Chaufør, og inviterede mig med en Tur til Fyrkat en af Dagene, og saa kunde vi med det samme køre op og se Lindholm Høje. Hans Hvass har nu fundet paa at udgive en Bog med de bedste 24 Tegninger fra de 4 Bøger vi har lavet sammen, han har udgivet en med Sikker Hansens Tegninger der der er gaaet udmærket og mener denne her vil gaa ligesaa godt.
JL.

[Herefter har Elena Larsen skrevet følgende:]
Kære hr. og Fru Svenningsen
Det glæder min Mand og mig meget at de ville tage herop [”tage herop” overstreget] komme til Båxhult [”komme til Båxhult”] og deltage i Jens og Toves Bryllupsmiddag. Den bedste Forbindelse herop [”herop” indsat over linjen] er nok Morg toget fra Kbhvn som er Kl c 17 [”Kl c 17” indsat over linjen] i Landeryd Kl c 17 [”Kl c 17” overstreget], hvor vi vil hente Dem i Bilen; det bliver i passende Tid til Frokost. –
[I venstre side af denne tekst er der en tegning].

Mentioned works

Hans Hvass udgiver en bog med 24 af Johannes Larsens bedste tegninger hentet fra de fire andre bøger, som de to har lavet sammen. Johannes Larsen og Fuglene, 1957.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A