Menu

Fynboerne

1914-03-08

Sender

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø
Skåne
[På kuvertens bagside: Poststempel]
[I brevet:]

Søndag d: 8/3 – 14

Kære Astrid!
Jeg var meget glad ved saa tidligt i Ugen at faae Dit interessante Brev, med god Besked om Dine Indkøb og Din Visit i Birkerød. Hvor var det dog en Masse Du fik for de 50 Kr; vi var alle meget imponerede derover. Men tænk ogsaa, at Du kan købe i Børnekonfektion! Fodtøj veed jeg nok, Du kan. Nu mangler vi bare en Prøve af Dragten, men der gives maaske ingen Klude med. Lugge har igen været betroet Indkøb og skilt sig udmærket derfra; yndigt nærmest orangefarvet E[ulæseligt]nne – blankt bredt Silketøj – til Elles Fødselsdag; 25 Kr. for en Kjole; Chr. Alhed og mig, Vi havde en herlig Aften; Elle kom 6½ fra Odense, fik saa først alle Gaverne i Dagligstuen; Kjolen jo Hovednummer; hun var henrykt. Desuden fra Alhed Sweizerost – Pølse – Sardiner – Leverpostei – 4 [”4” indsat over linjen] smaa Fajance Skaale og to Spølkummer Drengene [”Drengene” indsat over linjen] 2 Glas Sommerkrus fra Putte – Stauder fra Junge, Kartofler fra Agraren, en stor Lagkage fra Allerup og Ville, de var med til den fine Middag Kl. 7 – Tarteletter, Oxesteg med Agurkesalat – Æblekompot m.m.; Ostegilde Kaffefromage; 3 Slags Vin! Storartet Stemning, Alhed er jo en glimrende Værtinde. Grethe havde glædet sig vildt til Dagen; Alle 4 Børn med til Bords. Chr. og Grethe bor jo deroppe, mens Las er væk. Chr. og Alhed er begyndt at tage Timer i Fransk hos Fru Svendsen, det er morsomt for dem, især Alhed trænger dertil, Nu paa Tirsdag begynder jeg igen med Grete paa vort Franske; jeg vil spørge Fru Larsen, om jeg maa betale lidt for Aftensmad til hende den Dag, da er Elle væk fra Morgen til næste Dags Middag saa fyrer de slet ikke, Grete sover i Kærbyhus den Nat. Hun er bleven saa sød og omhyggelig for Elle, gav hende The paa Sengen i Fredags og har flere Gange haft det varmt og hyggeligt, naar Elle mindst ventede det. Vi er glade over det. G. glæder sig uhyre til vort Hus, det gaar desværre nu saa langsomt frem: endnu hverken Døre eller Vinduer eller Gulve, og derefter kommer en Maaneds Maling. Nej Elle og jeg er forberedt paa det værste; men haaber endnu at vi er i Orden til Pinse og den store Sommer Maaned. Jeg var i Odense i Torsdags og købte Betræk til Sofaen og et ret stort Linoleumstæppe til Spisestuen, næsten som [ulæseligt o]; samt hvide Gardiner. Jeg har det rigtig godt, haaber lidt Bedring og Læsning, Tiden er tidt saa lang.
[Indsat s. 4 på højkant i venstre margen:]
Nu Farvel lille Putte! Kærlig Hilsen til Dig og de smaa! Bedstemor.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2616

Nej

Gave til Østfyns Museer af en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt